Au pair-kvinderne

Efterhånden begyndte jeg at forstå migranterne.

Situationen i deres hjemlande lød nærmest håbløse med enorm stor arbejdsløshed og usle lønninger.

Drømmen om at få et velbetalt arbejde i det kolde nord brændte i dem alle.

Med et job her kan de pludselig købe de forbrugsvarer og den bolig, som de aldrig ville få råd til hjemme. De kan give deres børn ferieoplevelser og leve et bedre liv selv.

Og så kan de ikke mindst være med til at forsørge familiemedlemmer.

Det sidste var særligt kendetegnende for de 10 filippinske au pairs, jeg har mødt i min research.

Alle svarede de, at de emigrerede ulovligt fra Filippinerne og tog hertil for at hjælpe familien hjemme økonomisk.

Filippinere med arbejde i udlandet hjemsender årligt omkring 17 mia. US dollars, hvilket udgør et meget vigtigt input til privatøkonomiernes indtægtsside.

Det handler simpelthen om at sende penge hjem. Så kan det godt være, at nogle au pair har en uddannelse som sygeplejerske eller lærer og drømmer om at få et job inden for de hverv i Danmark.

Men sandsynligheden for at de kan konvertere en filippinsk sygeplejeuddannelse til en dansk virkelighed er nærmest lig nul.

Underligt nok når man tager vores mangel på sundhedspersonale i betragtning.

Flere af au pair-kvinderne søgte om at få lov til at studere i Danmark, men det kræver tålmodighed og kendskab til systemet.

Nena, som jeg kalder en af kvinderne, havde fået sin danske værtsfar til at hjælpe hende med at komme igennem nåleøjet.

Hun studerede nu på en international uddannelse her i København.

Men om der står et job og venter på hende, vil tiden vise.