Mere etik i indkøbskurven

23.9.2011

Det er blevet lettere at være etisk forbruger. Endnu et supermarked har meldt sig ind i Dansk Initiativ for Etisk Handel, som blandt andet vil fremme handel, der bidrager til en bæredygtig udvikling.

Mere etik i indkøbskurven (billede)

Forbrugerrådet mener: Viser vilje til at gøre en forskel

  • Det er en rigtig god nyhed, at Rema 1000 har meldt sig ind i DIEH. Ved deres medlemskab viser de, at der er en vilje til at gøre noget ved de problemer, som arbejdere i den tredje verden oplever.
  • Næste skridt er at vise, at de også kan udføre nye tiltag, der kan føre til en mere bæredygtig handel.
  • Og det næste skridt for Forbrugerrådet er at få Dansk Supermarked og de resterende supermarkeder til at deltage.

Claus Jørgensen, miljøpolitisk medarbejder i Forbrugerrådet

Lukket indhold: 
Adgangskontrol

Rema 1000 er med i etisk initiativ

Så er der godt nyt til forbrugere, som gerne vil gøre en forskel med indkøbskurven.

Endnu en supermarkedskæde, Rema 1000, har meldt sig ind i Dansk Initiativ for Etisk Handel (DIEH), der nu har alle de danske dagligvarekæder – på nær Dansk Supermarked, Aldi og Lidl – blandt sine medlemmer.

Arbejder for bæredygtig udvikling i handlen

DIEH’s formål er at fremme handel, der bidrager til en bæredygtig udvikling og respekterer menneske- og arbejdstagerrettigheder blandt verdens fattigste lande.

I DIEH mødes virksomheder, folkelige organisationer, erhvervsorganisationer og fagbevægelse for sammen at finde retningslinjer og udarbejde løsninger for etisk handel.

Blandt initiativerne er for eksempel en folder om, hvordan supermarkederne kan undgå børnearbejde. DIEH’s arbejde er støttet af Danida.

Læs mere på DIEH's hjemmeside

Er overblik over danske supermarkeder i DIEH

Vi viser her, hvilke dagligvarebutikker- og distributører, der henholdsvis har og ikke har tilsluttet sig Dansk Initiativ for Etisk Handel.

Medlem Ikke medlem
  • Coop (ejer Irma, Fakta, Brugsen og Kvickly)
  • Rema 1000
  • Reitan Distribution (leverandør til bl.a. 7-eleven, Løvbjerg, Uno-X og Q8)
  • Supergros A/S (leverandør til bl.a. Kiwi, Nærkøb, Shell, Spar og SuperBest)
  • Aldi
  • Bilka
  • Føtex
  • Lidl
  • Netto

Forbrugerrådet var med til at stifte DIEH i februar 2008.

Af Mette Schmidt

Indkøbskurv

Nyhedsbrev

Modtag test, nyheder og gode råd
- 2 gange om ugen.

Husk: Er du medlem? Log på tænk.dk før du tilmelder dig.

Seneste Tænk

Tænk 128/2012 (billede)
27.4.2012

Tema om nanoteknologi: Nano sniger sig ind overalt. Partikler kan skade din sundhed og miljøet....

Indkøbskurv