Placering af autostolen i bilen

16.1.2012

Du bør placere dit barn på bagsædet i bilen. Hvis du er nødt til at have autostolen på forsædet, skal du være ekstra opmærksom på sikkerheden.

På bagsædet eller...

Det er klart det mest sikre at placere barnet i midten på bagsædet. Her er barnet længst væk fra eventuelle udefrakommende påvirkninger ved en kollision. Men i praksis er det sjældent en god idé at placere barnet der.

Det er besværligt at nå ind til midtersædet og montere stolen og en babystol monteres hver gang man skal ud at køre. Mange biler har desuden ikke isofix på midtersædet, så hvis det er en isofix-stol kan det ikke lade sig gøre at montere stolen der. Desuden er der mange biler, hvor det ikke er muligt at anvende en base med et støtteben på midtersædet. Har man en ældre bil, vil der ofte være hoftesele på midtersædet og det er de færreste autostole, der kan fastspændes med en hoftesele.

De fleste vælger at placere barnet ved vinduet på bagsædet. Det stiller til gengæld store krav til stolens beskyttelse mod sidekollision.

...på forsædet

Her har føreren god øjenkontakt med barnet under kørslen. Og for de bagudvendte stoles vedkommende giver det lidt mere plads til barnet.

Til gengæld kan det betyde, at føreren får begrænset sit udsyn og måske slet ikke kan bruge sidespejlet.

Husk airbag'en

Alt i alt kan det være et udmærket kompromis at placere barnet på forsædet, men der er et stort men: Air-bag'en må ikke være slået til.

Hverken ved fremadvendt eller bagudvendt placering af stol. Det bedste er, hvis airbag'en afmonteres på autoværkstedet.

Indkøbskurv

Nyhedsbrev

Modtag test, nyheder og gode råd
- 2 gange om ugen.

Husk: Er du medlem? Log på tænk.dk før du tilmelder dig.

Seneste Tænk

Tænk 128/2012 (billede)
27.4.2012

Tema om nanoteknologi: Nano sniger sig ind overalt. Partikler kan skade din sundhed og miljøet....

Indkøbskurv