Forstå vaskemaskinernes energimærke

27.9.2011

Vaskemaskiner kan få op til tre plusser, hvis de er energivenlige, men ordningen indeholder også nogle minusser. Tænk guider dig til at læse og forstå energimærket.

Forstå vaskemaskinernes energimærke (billede)

Testresultater

Andre har set

Forbrugerrådet mener: Slet plusserne på energimærkningen

Forbrugerrådet støtter op om den tvungne energimærkningsordning og ser den gerne udvidet til at omfatte alle elektriske og elektroniske produkter, som f.eks. kaffemaskiner, mobiltelefoner, støvsugere, fjernsyn mv.

Forbrugerrådet støtter ikke de nye udvidelser, A+, A++ og A+++. I nogle kategorier er der stort set ikke B-G mærkede produkter tilbage, og forbrugerne kan så tro, at et A-mærket produkt er et glimrende valg. Men hvis der i samme kategori findes et A+++, så svarer A-mærket jo til en D-mærkning efter den gamle skala. Det skaber mindre gennemsigtighed, og gør det sværere for forbrugerne.

Vi arbejder på at få genindført den gamle ordning. Budskabet ”køb A" er let at forstå og huske.

Lukket indhold: 
ikke sat

Energimærkningen er blevet EU-venligt

En EU-indsats skal få producenterne til at fremstille mere energivenlige vaskemaskiner og forbrugerne til at købe dem. Derfor er der indført en udvidet energimærkning: A+, A++ og A+++.

Mærkningen blev obligatorisk for alle solgte mærker fra 20. december 2011.

Udover at stille større krav til producenterne er tanken at gøre mærket forståeligt i alle EU-lande. Derfor er den oprindelige tekst erstattet af piktogrammer, der kan aflæses af alle uanset nationalitet.

Aflæs dit reelle forbrug

De to første piktogrammer viser, hvor mange kilowatt-timer og liter vand maskinen bruger på et år. Tallene for kilowatt-timer og vandforbrug er udregnet ved at tage udgangspunkt i 220 standardvaske om året.

På det gamle mærke, var forbruget angivet pr. vask, men nu kan du gange kilowatt-timerne med 2 kroner, og dermed få en fornemmelse af, hvad maskinen vil koste dig i el om året.

Gå efter størrelse og lydniveau

Det tredje piktogram viser, hvor mange kilo tøj tromlen kan klare ved en 40 eller 60 graders bomuldsvask, når den er helt fyldt.

Det fjerde piktogram viser en klassificering af centrifugeringen fra A til G, mens de sidste to piktogrammer viser støjniveauet i decibel, når maskinen henholdsvis vasker og centrifugerer.

Tidligere var vaskeevnen en del af mærket, men det er nu fjernet, fordi EU har bestemt, at alle vaskemaskiner med en kapacitet over 3 kg skal have A-mærkning i vaskeevne, før de må markedsføres i EU.

Der er minusser ved plusserne

Tidligere kunne du gå efter A-mærket, når du ville købe energibesparende maskiner. Nu skal du  vide, hvor mange plusser du vil gå efter. Energistyrelsen anbefaler at kigge på farvekoderne i stedet. Den mørkegrønne farve vil altid være den mest energivenlige.

Hold øje med temperaturerne

Sidste gang, Tænk testede vaskemaskiner, blev producenterne kritiseret for, at de sænkede temperaturerne på 60 graders-programmet for at spare på energien. Det er desværre stadig muligt under den nye mærkningsordning.

Det eneste, der nævnes i forbindelse med temperaturerne i kommissionens forordning, er, at producenten i betjeningsvejledningen skal oplyse om, at den reelle temperatur kan afvige fra temperaturen på programmet.

Af Astrid Lærke Rantorp

Indkøbskurv

Nyhedsbrev

Modtag test, nyheder og gode råd
- 2 gange om ugen.

Husk: Er du medlem? Log på tænk.dk før du tilmelder dig.

Seneste Tænk

Tænk 128/2012 (billede)
27.4.2012

Tema om nanoteknologi: Nano sniger sig ind overalt. Partikler kan skade din sundhed og miljøet....

Indkøbskurv