Brugte biler er dækket af reklamationsret

1.6.2011

Når du køber en brugt bil, er du altid omfattet af købelovens to års reklamationsret.
Også selv om bilforhandleren fortæller dig noget andet.

Brugte biler er dækket af reklamationsret (billede)

Når du køber brugt

• Køb hos forhandler frem for privat; det giver den bedste retssikkerhed.

• Tjek bilens papirer: registreringsattest, servicehæfte og eventuel synsrapport.

• Køb en bil med brugtbilsattest eller overlad den tekniske test til en uvildig fagmand.

• Undersøg i det landsdækkende register Bilbogen, om der er tinglyst ejendomsforbehold, pant eller andre rettigheder i bilen.

• Skriv alle aftaler med forhandleren ned, inden slutsedlen underskrives.

Lukket indhold: 
ikke sat

Allerede et par måneder efter, at René Spindler Ousen købte sin bil, begynder problemerne. Bilen går i stå og skal genstartes konstant. Gearstangen driller, og en mekaniker konstaterer, at koblingen er slidt og skal skiftes.

Brugtbilsforhandler ville slå halv skade

René SpindlerOusen købte den sorte Nissan Stationcar hosen brugtbilsforhandler i Horsens.

”Den var kun tre år gammel, og forhandleren virkede som en reel mand,” siger René Spindler Ousen.

Forhandleren siger, at koblingen skal skiftes. Men da René Spindler Ousen ikke vil betale, henviser forhandleren til, at bilen ifølge købsaftalen ikke er købt med fuld garanti. Derfor vil han ikke tilbyde mere end at slå halv skade.

Dækket af købeloven

Men det er ikke nok at slå halv skade med køberen. Købeloven gælder nemlig også for brugte varer, og når du køber en brugt bil af en forhandler, er du derfor dækket af købelovens to års reklamationsret.

”I klagesager over brugte biler ser vi ofte, at forhandlere skriver ”seks måneders garanti”, ”købt som beset” eller ”uden garanti”. Men den slags forbehold har ingen betydning. Den toårige reklamationsret gælder altid,” fortæller Henrik Sedenmark, jurist og specialkonsulent hos Forbruger- og Konkurrencestyrelsen.

Klag til Forbrugerklagenævnet

Hvis man ikke kan nå til enighed med bilhandleren, kan man enten klage til Forbrugerklagenævnet eller stævne forhandleren ved en domstol. For René Spindler Ousen endte sagen med, at han selv betalte for at få koblingen skiftet hos en anden mekaniker. I dag kører bilen upåklageligt.

Af Kerstin Bruun-Hansen / Foto Kåre Viemose

Indkøbskurv

Nyhedsbrev

Modtag test, nyheder og gode råd
- 2 gange om ugen.

Husk: Er du medlem? Log på tænk.dk før du tilmelder dig.

Seneste Tænk

Tænk 128/2012 (billede)
27.4.2012

Tema om nanoteknologi: Nano sniger sig ind overalt. Partikler kan skade din sundhed og miljøet....

Indkøbskurv