Banker presser forbrugerne til at bruge egne mæglere
Banker presser forbrugerne til at bruge egne mæglere, og det går ud over forbrugerne. Sådan lyder kritikken fra EDC-formand Poul Erik Bech, som bakkes op af cheføkonom Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet Tænk.
Det er så åbenbart, at den enkelte forbruger selvfølgelig skal have retten til selv at vælge sin rådgiver. Poul Erik Bech Formand for EDC
Split mæglere og banker op
Poul Erik Bech fra EDC har for nylig været i pressen med et forslag om igen at få adskilt mæglerne fra bankerne.
Det er et forslag, som cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk Morten Bruun Pedersen har sympati for.
”Men det er nok næppe realistisk at få indført p.t., så man kunne også overveje at forbyde eller begrænse informationer i det finansielle supermarked, der kan svække kundernes forhandlingsposition,” siger Morten Bruun Pedersen, som også ønsker, at der kommer en meget klarere varedeklaration over for forbrugerne.
”Ejerskabet i forhold til mæglerne bør tydeligt fremgå i kommunikationen, så det er helt klart for forbrugerne, hvilke interesser og eventuelle interessesammenfald der kan være,” siger han.
Finans Danmark, interesseorganisation for bl.a. banker, har ikke ønsket at udtale sig til artiklen.
Går du i banken og fortæller, at du vil sælge din bolig og allerede har fundet en mægler, er det ikke sikkert, at banken er enig i, at det er den rigtige mægler, du har valgt. Måske vil din bankrådgiver ligefrem forsøge at presse dig til at vælge en bestemt ejendomsmægler.
I mange tilfælde er det netop, hvad kunderne oplever, ifølge ejendomsmæglerkæden EDC. Herfra lyder en kras kritik imod især de store banker, der også ejer ejendomsmæglerkæder.
Vil du læse mere nu?
Få adgang til alle test og artikler på tænk.dk for kun 65 kr. om måneden.
Spar 10 % og få adgang i et helt år for kun 695 kr.
Det betyder kursen for dit realkreditlån
Det er ikke nok at kende til rente og bidragssatser, når du tager et realkreditlån. Kursen på lånet kan nemlig gøre en stor forskel på økonomien i dit lån.
Realkreditlån: Få hjælp til at forstå ordene
Boliglån kan være svære at forstå, for hvordan fungerer et realkreditlån egentlig? Og hvad betyder ordene i dine lånedokumenter? Det får du svaret på her.
Det skal du vide, før du køber en andelsbolig
Køber du en andelsbolig frem for en ejerbolig, er der både fordele og ulemper for din økonomi. Se her, hvad skal du være opmærksom på.