Forbrugerrådet: Ros til forbud mod hormonkemi

Google+twittetFacebookTip en ven
23.8.2012

Miljøminister Ida Auken går nu imod EU og forbyder fthalater i Danmark. Forbrugerrådet roser forbuddet, der skal sikre forbrugerne mod unødvendige sundhedsrisici fra hormonforstyrrende stoffer.

Forbrugerrådet: Ros til forbud mod hormonkemi (billede)

Læs også om

Forbud mod hormonforstyrrende stoffer

På trods af uenighed i EU-Kommissionen opstiller miljøminister Ida Auken (SF) nu et forbud mod en række hormonforstyrrende stoffer. Forbuddet kommer til at gælde fra efteråret 2012.

Forbrugerrådet, der i mange år på forbrugernes vegne har arbejdet for et sådant forbud, er meget positive over for ministerens enegang på området.

Auken gør det helt rigtige

”Ftalaterne har været mistænkt for at være årsag til hormonforstyrrelser i mennesker i årtier, og flere af dem er allerede forbudt i legetøj. Miljøministeren gør det helt rigtige ved nu at forbyde stofferne i andre forbrugerprodukter,” siger Claus Jørgensen, der er seniorrådgiver i Forbrugerrådet.

EU-Kommissionen mener ikke, at Danmark kan indføre sine egne regler, før EU senest næste forår har afgjort, om ftalaterne skal forbydes bredt i EU-medlemslandene. Det bekymrer dog ikke hos Forbrugerrådet.

For langsomt i EU

”Det er vigtigt, at Danmark går foran. Det går simpelthen for langsomt i EU, og der er behov for at få udfaset hormonkemi fra forbrugerprodukter nu. Danmark er før med succes gået foran og har fået rykket EU i forbindelse med andre hormonforstyrrende stoffer som bisphenol a og parabener,” siger Claus Jørgensen fra Forbrugerrådet.

Forbrugerrådet ser netop gerne, at Danmark er forgangsland, når det gælder et forbud mod de sundhedsskadelige stoffer:

”Som forbruger skal man jo ikke gå og bekymre sig om hormonkemi i de produkter, man køber. Forbud mod ftalaterne er et rigtigt og vigtigt skridt på vejen, og forhåbentlig kommer der flere af den slags forbud mod andre hormonforstyrrende stoffer i den nærmeste fremtid – gerne med Danmark som foregangsland,” siger Claus Jørgensen. 

For tidlig kønsmodning

De hormonforstyrrende stoffer, der bl.a. findes i vinylgulve, badebassiner til børn, tandbørster og voksduge, mistænkes for at være årsag til for tidlig kønsmodning, forringet sædkvalitet og allergi.

”I Forbrugerrådet har vi længe opfordret til brugen af forsigtighedsprincippet – tvivlen skal komme forbrugerne og deres sundhed til gode. Forskning i hormonforstyrrelser fra bl.a. Rigshospitalet viser, at der netop er behov for forsigtighed,” siger Claus Jørgensen fra Forbrugerrådet.

 AF Thor Seierø Mouritsen

Husk!

Er du medlem, skal du logge ind først.
Du loger dig ind, øverst i højre side- Tak!

Tænk 140/2013 (billede)
3.5.2013

Tema: Tandlæger tjener på din loyalitet. Trods stor utilfredshed er det kun få, der klager over...