Aktiespillet trin for trin

Hvem kunne bedst investere 500.000 kroner: Børsspekulanten, Banksælgeren, Tænk Penges cheføkonom eller en abe? Tænk Penge kreerede ”Det Store Aktiespil”, hvor de kloge hoveder dyster om at være den bedste investor.

Alle fire begyndte i marts 2009 med at investere udelukkende i C20 aktier, og hvert kvartal målte vi frem- og tilbageskridt. Seneste opgørelse gjorde vi den 13. maj og sidste kapitel af aktiespillet er tilføjet.

Den 13. maj 2011 - Tænks cheføkonom vandt spillet

Tænk Penges passive strategi med køb-og-behold har nu samlet klaret sig 169.000 kroner bedre end børsspekulantens ekspertanbefalinger og høje omkostninger. Cheføkonomen ender dermed som den samlede vinder af aktiespillet.

Knap så overraskende klarer banksælgeren sig næstbedst. Den gode risikospredning giver trods alt nogen gevinst. Det er blot skammeligt, at banksælgeren ikke slår Tænk Penge. Det er jo netop deres formål, at kunderne slår sig sammen og dermed opnår lave omkostninger. Men stordriftsfordelene for investeringsforeningerne går altså ikke til kunderne, men primært til sælgeren/banken i form af provision.

Kvartalets højdespringere var Topdanmark, Novozymes og Lundbeck. Banksælgeren taber terræn og må indkassere et tab på knap 7.000 kroner, og det på trods af at markedet stiger, og alle andre tjener penge.

Både aben og børsspekulanten havde udvalgt sig netop to af disse tre vinderaktier og klarer sig begge flot – spekulanten vinder kvartalet. Aben er dog tynget ned af sin blinde tillid til kvartalets absolutte taber-aktie, Vestas. Vi havde håbet, at vores kære abe klarede sig godt, men helt som forventet er hyppigt køb og salg ikke en god ide. Det ligger dog stadig fast, at aben har klaret sig bedre end alle eksperter, og det må siges at være overraskende.

Den 28. februar 2011 - Børsspekulanten sidder fast i dyndet

Foråret 2011 byder på solide kursstigninger med enkelte og alvorlige undtagelser: Genmab, hvis afsked med den tidligere direktør blev dyr, og Danske Bank, som tjener penge, men ikke nok.

Danisco står for kvartalets kurshop efter et opkøbstilbud fra amerikanske Dupont. Aben har den største aktiepost af vores spillere og kommer dermed helskindet fra andre miserable aktievalg.

Børsspekulanten har haft gode aktievalg, men hænger tilsyneladende uhjælpeligt fast i dyndet på grund af de mange omkostninger ved at købe og sælge aktier. Desværre for børsspekulanten klarer han sig overordnet dårligst, og det kan et enkelt godt kvartal ikke rette op på.

De fire spillere har indtil brugt vidt forskellige beløb på at købe og sælge: cheføkonom: 3.000 kroner, aben og børsspekulanten hver 24.000 kroner, og banksælgeren omkring 28.000 kroner. Det forklarer i høj grad forskellen i de samlede resultater.

Den 4. november 2010 - Gevinster til alle

Aktiemarkedet 20 største aktier (kaldet C20) stiger med 4,2 procent. Det giver gevinster til alle.

Cheføkonomens strategi udvikler sig stabilt som altid, mens aben har et kvartal med taberaktier, hvor særligt Vestas tynger, mens Coloplast glimrer ved sit fravær. Børsspekulanten tynges af, og bliver lige så overrasket som aben over, at Vestas taber pusten!

Derimod klarer Banksælgeren (bankernes investeringsforeninger) sig bedre grundet hans store risikospredning og indkøb af flere og andre aktier end C20.

Samlet set fejler begge strategier med hyppig handel – det er strategien for både Aben og Børsspekulanten i forhold til Cheføkonomens konservative ”køb-og-behold” og Banksælgerens anbefaling af investeringsforeninger med den store risikospredning.

Aben er imidlertid ligeså god til at vælge aktier som alle andre, det giver blot mange handelsomkostninger.

Den 18. august 2010 - Gode tider for aben

Aben har udvalgt samtlige af kvartalets vinderaktier og slår dermed alle med afkast, som er fire gange højere end alle andres.

Derimod har Banksælgeren som den første nogensinde indkasseret et tab. Vi ved ikke hvorfor, men mon ikke det skyldes de for høje provisioner, som banken har taget til sig selv.

At følge Børsmægleren giver igen ingen pote. De konstante udgifter til køb og salg dræner stille og roligt pengekassen, og knap 20.000 kroner er brugt ud af de oprindelige 500.000 kroner.

I modsætning til vores ”køb og behold”-strategi, der er udført for en engangsudgift på 4.000 kroner for køb og salg.

Den 11. maj 2010 - Modedille gav bagslag

Tænk Penges ’Det Store Aktiespil’ viser denne gang, at risikoen for fejlinvesteringer er stor. Markedet stiger pænt i dette kvartal. Imidlertid har såvel aben som børsspekulanten valgt de dårligste aktier, herunder GENMAB, som mistede 39 % af aktieværdien.

Det valg giver dem stagnerende udbytte, men samlet set har alle spillere tjent penge - også aben.

Den 12. februar 2010 - Den, der lever stille, lever godt

Cheføkonomen, aben og banksælgeren klarer sig alle gennemsnitligt. Det højeste afkast opnår banksælgeren i denne omgang med et samlet resultat på 46.455 kr. - altså en forøgelse af formuen på 6 procent siden sidst - økonomen følger efter i haserne med 5,7 procent forøgelse.

Højeste afkast målt i kroner opnår cheføkonomen, fordi han sidder med en større formue end konkurrenterne. Børsspekulanten taber en anelse, for ingen aktuelle aktietips pegede på kvartalets vinder: Coloplast, der stiger med over 30 %.

Den 13. november 2009 - The monkey’s back in business!

I de forgangne tre måneder har Tænk Penges aktieabe sat sine modstandere i aktiespillet på plads. Aben forudså ganske enkelt, at biotekselskabet Genmab var på katastrofekurs og solgte ud af sine aktier, inden Genmab nedjusterede forventningerne til årsregnskabet, og aktien styrtdykkede. Det betyder, at aben har tjent lidt over 56.000 kroner.

Men det koster at være hyperaktiv på aktiemarkedet. Aben har betalt næsten 3.000 kroner i omkostninger for køb og salg af aktier. Og de penge skal trækkes fra resultatet.

Forbrugerrådets cheføkonom har hentet et afkast, der er en smule dårligere end abens. Alligevel klarer han sig samlet sig bedre. Og det skyldes hans lade tilgang til investering. Når man intet foretager sig, betaler man heller ikke omkostninger. Så imens han driver den af, vokser hans formue støt. Derfor er han stadig den mest velhavende af de fire spekulanter.

Børsspekulanten har klaret sig glimrende i de sidste tre måneder og henter stille og roligt ind på banksælgeren, som til gengæld står for spillets største mysterium: Han tjener simpelthen for lidt. Selv om han har sikret sig den største risikospredning ved at sætte pengene i investeringsforeninger, ligger han 6 procent under markedet. Og det store spørgsmål er: Hvor bliver de penge af?

Den 12. august 2009 - Så fik aben smæk!

Tænk Penges lille aktieabe har kvajet sig. Den har ganske enkelt overset Danske Banks vækstpotentiale. Og det kan aflæses direkte på bundlinjen: Siden sidste opgørelse for tre måneder siden er abens formue kun vokset med 15.000 kroner til 741.657 kroner. Det svarer til en forrentning på 2,1 procent. Og det er et så lille udbytte, at aben må lide den tort at se sig overhalet indenom af Forbrugerrådets cheføkonom.

Hans strategi med at fordele sine penge ligeligt ud over 20 aktier og så ellers bare læne sig tilbage har givet bonus. Hans formue er vokset med 45.000 kroner - eller 6,3 procent - på de sidste tre måneder.

Også banksælgeren har klaret sig fint. Hans formue er forrentet med 5,5 procent. Og havde det ikke været for de skjulte omkostninger - provisionen mellem banken og investeringsforeningen - havde afkastet været endnu højere.

Og så er der jo børsspekulanten. Han har købt og solgt som en gal. Og resultatet: Markant ringere end alle andre - selv aben. Over de forløbne tre måneder er hans formue forøget med 2 procent - et mikroskopisk udbytte for en gigantisk indsats. Det havde næsten været bedre at sætte pengene i øl og sodavand og sælge flaskerne i Fakta.

Den 1. juni 2009 - Så er der bananer til aben!

Det har været et fabelagtigt forår for aktionærer. Aktiekurserne har været på himmelfart. Og for Tænk Penges lille aktieabe er der grund til at strække labberne triumferende i vejret.

I vores aktiespil er abens formue over foråret blevet forøget fra en halv million kroner til 726.140 kroner - bare ved at købe aktier i blinde. Det bringer aben i spidsen - tæt fulgt af Forbrugerrådets økonom, som har købt aktier i de 20 største danske virksomheder og derefter har sat sig til at dase i forårssolen.

Mindre imponerende er det gået børsspekulanten, og allerværst ser det ud for banksælgeren. Hans resultat er 45.000 kroner dårligere end abens.

En særlig pointe er, at vi ikke kan se, hvor høje hans omkostninger er. Mellem banken og investeringsforeningen ligger et ukendt beløb i provision. Vi ved altså ikke, hvad han har taget for - relativt set - at formøble en god del af formuen.

Kommentar efter 2. runde:
Aben har lagt sig solidt i spidsen. Konkret ved at satse på adskillige vinderaktier: Danske Bank, DSV og Vestas

Børsspekulanten har skuffet. Der er både afholdt høje omkostninger, og gevinsterne er udeblevet. Det skyldes især anbefalingen om de tre taber-aktier: Novo, Novozymes og TrygVesta.

Bankens anbefaling af investeringsforeningsbeviser ligger skidt. Det kan skyldes, at foreningerne hele tiden betaler penge tilbage til bankerne.

Den 11. marts 2009 - Klar parat start

Spillet er lige begyndt. Og alle er kommet skidt fra start. Det skyldes omkostningerne til køb af aktier.

Særligt grelt ser det ud for banksælgeren, som har tabt tre gange så meget som de andre. Banken køber nemlig investeringsbeviser i en investeringsforening. Til gengæld får banken provision fra investeringsforeningen. Dermed bliver der et mindre overskud - eller i dette tilfælde - et større underskud for investoren. Som status er nu, har det kostet investoren 5.000 kroner at lade banken håndtere investeringen.

Banksælgeren har altså noget at indhente.