Patientforsikringen: Søg erstatning for patientskader

Google+twittetFacebookTip en ven
15.1.2012

Det kan du søge erstatning over

Du kan søge erstatning hos Patientforsikringen, hvis du er kommet til skade i forbindelse med behandling eller undersøgelse på et offentligt eller privat sygehus eller hos en anden autoriseret sundhedsperson som f.eks. en privatpraktiserende læge, speciallæge eller kiropraktor. Donorer og forsøgspersoner er også dækket.

Du kan også få erstatning for skader forårsaget af lægemidler.

Din ret til erstatning afhænger normalt ikke af, om en læge eller anden sundhedsperson har pådraget sig et personligt ansvar for skaden. Erstatningen udregnes som hovedregel efter de generelle regler i lov om erstatningsansvar.

Sådan anmelder du

En skade skal anmeldes senest 3 år efter, at du har fået kendskab til den. For skader sket før 1.1.2007 er forældelsesfristen dog 5 år efter at du fik kendskab til skaden, og for skader sket i 2007 er fristen 1.1.2011.

Uanset hvad skal skaden dog altid anmeldes senest 10 år efter den er sket.

Hvis du har NemID eller Digitalsignatur, kan du anmelde skaden elektronisk på Patientforsikringens hjemmeside. Du kan også udfylde et fysisk anmeldelsesskema og sende det til:

Patientforsikringen
Nytorv 5
1450 København K
 
Tlf. 33 12 43 43
Fax. 33 12 43 41

Anmeld en skade elektronisk eller download og print anmeldelsesskema her

Klagegebyr og ankemuligheder

Det koster ikke noget at få en sag behandlet i Patientforsikringen.

Hvis du ikke får medhold i Patientforsikringen kan du anke afgørelsen til

Patientombuddet.

Patientforsikringen - forening der skal sikre patienter erstatning

Patientforsikringen er en forening, som har til formål at sikre, at patienter får den erstatning, de er berettiget til efter loven, hvis de kommer til skade i forbindelse med behandling i sundhedsvæsnet, den såkaldte patientforsikringsordning.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet, regionerne og Kommunernes Landsforening sidder i Patientforsirkingens bestyrelse. Patientforsikringsordningen er finansieret af sygehusenes obligatoriske forsikringsordning.

Læs mere om at anke en afgørelse på Patientombuddets hjemmeside

Læs mere om Patientforsikringen på www.patientforsikringen.dk

Husk!

Er du medlem, skal du logge ind først.
Du loger dig ind, øverst i højre side- Tak!

Tænk 140/2013 (billede)
3.5.2013

Tema: Tandlæger tjener på din loyalitet. Trods stor utilfredshed er det kun få, der klager over...