Se mere
Forbrugerrådet kom til verden i årene lige efter 2. Verdenskrig. Perioden var præget af rationeringer og importbegrænsninger. Kvinderne var stort set ene om at være forbrugere, men havde meget lidt indflydelse på de beslutninger, der betød noget for familiens daglige forbrug. Derfor oprettede kvinder fra organisationer i land og by Danske Husmødres Forbrugerråd i 1947.
Skiftede navn til Forbrugerrådet i 60'erne
I de følgende år skete der en voldsom udvikling i Danmark. Kvindernes indtog på arbejdsmarkedet betød større købekraft og dermed et ændret forbrug. De langvarige forbrugsgoder holdt deres indtog i mange hjem og det betød, at også mændene nu så sig selv i rollen som forbrugere. Denne udvikling førte til, at Danske Husmødres Forbrugerråd i 60´erne skiftede navn til Forbrugerrådet.
Dagsordensættende organisation i dag
Forbrugerrådet var oprindelig en ren paraplyorganisation baseret på et antal medlemsorganisationer. I 2007 besluttedes det at udvide medlemsbasen til også at omfatte personlige medlemmer, idet Tænks abonnenter fik status af medlemmer. Forbrugerrådet har udviklet sig fra at være en lille organisation til i dag at være en dynamisk organisation, der dagligt er med til at sætte dagsordenen på det forbrugerpolitiske område både i Danmark og internationalt, fx gennem BEUC og Consumers International.
Bliv medlem
Indkøbskurv
Log på tænk.dk
Nyhedsbrev
Modtag test, nyheder og gode råd - 2 gange om ugen.
Husk: Er du medlem? Log på tænk.dk før du tilmelder dig.












