Se mere
Analyserne gennemføres med vekslende formål, f.eks. for at afdække forbrugernes kendskab, holdning m.m. til forskellige produkter eller for at kortlægge adfærds og holdningsmønstre blandt forbrugerne i forbindelse med et lovforslag eller ændring. Undersøgelserne understøtter generelt Forbrugerrådets arbejde for at forbedre forbrugernes vilkår i Danmark.
| Februar 2008 | April 2008 | Maj 2008 | Juni 2008 | September 2008 | Oktober 2008 |
| Sundhed og ernæring | Supermarkeder og bæredygtige produkter |
Rejseforsikringer | Forbrugernes klagemuligheder |
Gavekort | Helseprodukter |
| Farvestoffer i fødevarer | Nanoteknologi | Undersøgelsesgebyrer | Brug af internettet | Klima | Information om lægemidler og tillid til banker |
| Cykler | Renter | Økonomi | Salmonella | Tillid til banker | |
| Fødevaredeklarationer | Mærkning af fødevarer |
Paneldeltagere med børn blev spurgt om en række spørgsmål om sundhed og ernæring. Flere end fire ud af fem mener, at deres familie generelt spiser sundt, mens stort set alle mener, at det er forældrene, som har et stort ansvar for at sikre børn en sund kost. Tæt på halvdelen mener dog også, at fødevareproducenterne har et stort ansvar. Børnene får den sundeste mad hjemme, og den usundeste ved fritidsaktiviteter, f.eks. sportsklubber m.m.
Februar 2008 - Farvestoffer i fødevarer
Undersøgelsen viste bl.a., at flere end ni ud af ti forbrugere ønskede effekten af de såkaldte azofarvestoffer undersøgt til bunds, og Europa-Parlamentets Miljøudvalg besluttede efterfølgende at arbejde for et forbud mod azofarvestoffer i fødevarer.
Februar 2008 - Cykler
En række spørgsmål vedrørte cyklers holdbarhed, anbefalingsværdighed m.m.. Denne type undersøgelse var en forløber for de undersøgelser, som efterfølgende bliver gennemført blandt deltagere i Tænks Erfaringsdatabase, Mærkebanken, som blev oprettet i 2008. Mærkebanken har i dag godt 3.000 tilknyttede forbrugere, og flere kommer til hver dag.
April 2008 - Supermarkeder og bæredygtige produkterSupermarkederne har iflg. forbrugerne et ansvar for at tilbyde økologi, fairtrade eller andre produkter, som produceres under ordentlige arbejdsforhold, som flere end fire ud af fem betaler gerne mere for.
April 2008 - Nanoteknologi
Undersøgelsen viste, at fire ud af fem forbrugere har meget lidt eller intet kendskab til nanoteknologi, som kan bruges til at forbedre forbrugerprodukter, men som der endnu kun findes begrænset viden om evt. risici ved.
Flere end ni ud af ti forbrugere vidste, at reglerne for den offentlige rejsesygesikring blev ændret pr. 1. januar 2008, og ligeså mange havde hørt om det blå sygesikringsbevis. Mere end 2/3 af forbrugerne har en privat rejseforsikring, f.eks. i et rejseforsikringsselskab eller som en del af deres basisforsikring.
Maj 2008 - Undersøgelsesgebyr
Flere end fire ud af fem forbrugere fandt det slet ikke eller kun i lille grad rimeligt, at skulle betale undersøgelsesgebyr så længe den 2 årige reklamationsret gælder, og gebyret blev efter pres fra Forbrugerrådet fjernet fra flere butikker, senest fra COOP’s butikker.
Maj 2008 - Renter
Mere end 85% af forbrugerne mener, at der bør være en øvre grænse for, hvor dyre lån må være. Knap ¼ af forbrugerne havde taget et forbrugslån, og tæt på 2/3 havde det via deres bank.
Maj 2008 - Fødevaredeklarationer
Mindre end hver tiende forbruger læser altid deklarationsoplysningerne på fødevarer, når de køber ind, men knap halvdelen læser den ofte. Forbrugerne mener især, at det er vigtigt eller meget vigtigt at holdbarhed og produktionsdato fremgår på fødevaren. Tæt på ¾ af forbrugerne savner bedre information på fødevarerne om E-numre.
Juni 2008 - Forbrugernes klagemuligheder
Forbrugerne er godt bevidste om, at de kan klage, hvis de er utilfredse med en virksomhed, instans, el.lign. behandling af dem. Stort set alle forbrugerne kender Forbrugerklagenævnet og Patientklagenævnet, men mange andre, f.eks. Patientforsikringen og Huslejeankenævnet er velkendte. Blandt de private ankenævn er kender flest Ankenævnet for forsikring og Byggeriets ankenævn.
Juni 2008 - Brug af internettet
Mere end 2/3 af forbrugerne er bekymrede for, om deres personoplysninger kan blive misbrugt, eller at de ikke kan slette deres oplysninger igen, når de anvender sociale hjemmesider og netværk på internettet. Fire ud af fem irriteres over at deres personoplysninger registreres og bruges til markedsføring, når de anvender Internettet.
Juni 2008 - Økonomi
Mere end 2/3 af forbrugerne angiver, at de i større eller mindre grad mangler viden om det finansielle område, f.eks. om lån, opsparing, pension, investeringer etc., og derfor interesseret i at læse et uafhængigt blad, helt fri for reklamer og økonomiske sponsorater, omhandlende disse emner.
Forbrugerrådet har lyttet til forbrugerne, og lancerer den 26. marts 2009 sit nye, uafhængige og reklamefri blad, Tænk Penge.
70% af forbrugerne havde modtaget gavekort inden for de seneste 5 år, men 1/5 af disse forbrugere måtte smide gavekortet ud, fordi de ikke fik det brugt inden for gyldighedsperioden. Hver tiende forbruger havde oplevet, at deres brug af gavekortet blev afvist i butikker med den begrundelse, at gavekortet ikke længere var gyldigt.
September 2008 - Klima
Undersøgelsen afdækkede, at mindst 2/3 af forbrugerne tænker miljø ind i deres forbrug, bl.a. ved at købe A-mærkede produkter, slukke for standby, bruge elsparepærer, sortere affald og aflevere ting til genbrug.
September 2008 - Salmonella
Tæt på halvdelen af forbrugerne har selv haft salmonella eller kender nogen som har. Men, selvom langt de fleste forbrugere er bevidste om salmonellaepidemien, har kun knap hver tiende ændret adfærd som følge heraf. Forbrugerne mener, at især slagterier o. lign. har størst ansvar for at sikre, at der ikke er salmonella i varerne, skarpt efterfulgt af landbruget.
September 2008 - Mærkning af fødevarer
Flere end ni ud af ti forbrugere ville foretrække, at der blev indført et krav om, at frugt, grønt og kødprodukter altid skal mærkes med det land, kødet kommer fra. I omegnen af 80% af forbrugerne vil endvidere foretrække, at oplysning om plukke-, pakke- og holdbarhedsdato skulle fremgå ved lov på frugt og grønt. Ni ud af ti forbrugere har nemlig oplevet at købe frugt og grønt, der umiddelbart efter købet viste sig at være for gammelt.
¾ af forbrugerne eller andre i deres husstand tager kosttilskud, men tæt på halvdelen af alle forbrugere har slet ikke eller kun sjældent tillid til de anprisninger, der står på kosttilskuddene.
Oktober 2008 - Information om lægemidler og tillid til banker
Når forbrugerne søger information om sundhedsproblemer, behandlingsmuligheder og medicin, opfatter de lægen, som den mest troværdige kilde, skarpt efterfulgt af sygeplejesker, ansatte på apoteker og indlægssedler i medicin. Tæt på 2/3 af forbrugerne mener, at det i et vist omfang er ok at reklamere for håndkøbsmedicin, men en tilsvarende andel er imod, at det også bliver tilladt at reklamere for receptpligtig medicin.
Oktober 2008 - Tillid til banker
Blot 1/5 af forbrugerne havde fået mindre tillid til deres bank i løbet af det seneste år, men 60% mente alligevel, at der er behov for mere kontrol med bankerne.












