Om de private, godkendte ankenævn

Google+twittetFacebookTip en ven
2.12.2005

Her finder du link til de private, godkendte ankenævn, som er nedsat på initiativ af Forbrugerrådet og de respektive brancher og er godkendt af Forbrugerklagenævnet.

De private, godkendte ankenævn er nedsat på initiativ af Forbrugerrådet og de respektive brancher og er godkendt af Forbrugerklagenævnet. Hvert nævn består af en formand og repræsentanter for forbruger- og erhvervsinteresser. Formanden skal være dommer og må ikke have særlig tilknytning til forbrugernes eller erhvervslivets interesser.

Procedure

For de private, godkendte ankenævn gælder, at du selv skal have forsøgt at løse problemet direkte med den erhvervsdrivende, før du kan klage.

Sagsbehandlingen foregår udelukkende på skriftligt grundlag, dvs. at hverken forbrugeren eller den erhvervsdrivende kan give mundtlige forklaringer under nævnsmøderne.

Afgørelsen

De afgørelser, der træffes i de private, godkendte ankenævn, er ikke eksigible. Det betyder, at den erhvervsdrivende ikke er tvunget til at betale dig tilbage, som hvis det havde været en afgørelse truffet af en domstol. Men i langt de fleste tilfælde betaler de erhvervsdrivende, så det kan som forbruger godt svare sig at indbrínge en sag for klagenævnene.

Hvis de erhversdrivende ikke retter sig efter nævnenes afgørelser, kan Forbrugerstyrelsen hjælpe dig med at indbringe sagen for en domstol. Det er meget sjældent, at domstolene ikke følger nævnenes afgørelse.

Retshjælpsforsikring og fri proces

Nogle forbrugere ønsker at få tvister med erhvervsdrivende indbragt for en domstol. Hvis sagen ligger inden for et af de godkendte ankenævns områder, skal du være opmærksom på, at du kun kan få udbetalt din retshjælpsforsíkring eller søge om fri proces, hvis der er truffet en ankenævnsafgørelse.

Godkendte ankenævn

Husk!

Er du medlem, skal du logge ind først.
Du loger dig ind, øverst i højre side- Tak!

Tænk 141/2013 (billede)
7.6.2013

Netkonkurrencer: Ét klik og du begraves i uønskede spammails. Find det rette udstyr til at...