Uvex reagerer på ftalater i cykelhjelm

Google+twittetFacebookTip en ven
24.8.2012

Cykelhjelmsproducenten Uvex vil fremover benytte et andet materiale til en af deres hjelme, efter Tænk fandt ftalater i den. Har du allerede købt Uvex Uvision Junior, kan du selv slippe af med ftalaterne uden at smide hjelmen ud.

Uvex reagerer på ftalater i cykelhjelm (billede)

Mistanke om hormonforstyrrelse

I Tænks seneste test af cykelhjelme til børn, fandt vi en stor mængde ftalater i polstringen på cykelhjelmen Uvex Uvision Juniors hagerem.

Ftalaterne er mistænkt for at være hormonforstyrrende, og derfor oplyser Uvex nu, at de fremover vil benytte et andet materiale til polstringen.

Kan selv skifte polstringen

Er du blandt de, som allerede har købt hjelmen, behøver du ikke lægge den på hylden. Den danske importør af Uvex, Borandia, meddeler til Tænk, at de har andre polstringer på lager, som kunder, der ønsker det, kan få og udskifte med den oprindelige.

Fordelen ved, at ftalaterne blev fundet i netop polstringen, er ifølge Borandia, at den forholdsvis let og hurtigt kan skiftes ud.

Forbydes fra efteråret

På tidspunktet for testen var der ingen grænse for, hvor store mængder ftalater, der må være i cykelhjelme, men nu har miljøminister Ida Auken (SF) forbudt fire ftalater på det danske marked fra efteråret 2012.

Blandt disse er ftalatet DEHP, som vi fandt i polstringen på Uvex Uvision Junior.

Ingen grund til panik

Fundet af DEHP bliver ekstra kritisk af, at polstringen sidder på hageremmen, så barnet let kan tage den i munden.

Ifølge Julie Boberg, som er seniorforsker på DTU og ekspert i hormonforstyrrende stoffer, er der dog ingen grund til at gå i panik, hvis man har købt hjelmen. I maj udtalte hun til Tænk:

”Barnet kommer hele tiden i kontakt med ftalater fra mange forskellige kilder. Derfor er den her cykelhjelm nok ikke et problem i sig selv, men den kan bidrage til den mængde, som barnet generelt er udsat for, og det kan blive problematisk samlet set.”

Af Asbjørn Brandt-Pedersen

Husk!

Er du medlem, skal du logge ind først.
Du loger dig ind, øverst i højre side- Tak!

Tænk 140/2013 (billede)
3.5.2013

Tema: Tandlæger tjener på din loyalitet. Trods stor utilfredshed er det kun få, der klager over...