Se mere
Af Ulrikke Moustgaard og Stine Müller / Foto Thomas Tolstrup
Er du ikke en øko-nørd med stor viden, kan det være svært at vide, hvad du skal købe, hvis du vil have en økologisk mascara, lip gloss, rensemælk eller foundation.
Du er afhængig af, hvor godt ekspedienten guider dig, og hvilke produkter hun anbefaler.
Derfor er vi taget på indkøbstur i fem forretninger i hovedstaden for at finde ud af, hvad ekspedienterne giver dig, når du spørger efter økologisk kosmetik.
Kun ti procent økologi
Vi får god betjening næsten alle steder. Ekspedienterne er ivrige for at hjælpe, og flere forklarer om økologiske certificeringer, mineralske ingredienser og problematiske indholdsstoffer, men den hjælpende hånd er af blandet kvalitet.
Af de 22 indkøbte kosmetikprodukter bliver 15 af dem solgt til os som økologiske uden forbehold. Det vil sige, at ekspedienterne lader os forstå, at de er økologiske uden at give os yderligere oplysninger.
Ni af disse produkter er mærket med et natur- eller økomærke. Men selv om de har et mærke, betyder det ikke, at du altid kan se, hvor stort indholdet af økologiske ingredienser er. Det afhænger af mærkningen.
Kosmetik med kemikalier
Hver anden forbruger forventer, at plejeprodukter, der betegnes som økologiske, er fri for parabener, hormonforstyrrende og allergifremkaldende stoffer, viser en undersøgelse fra FBR Analyse, der har spurgt 928 danskere.
Men du kan ikke regne med, at de skønhedsprodukter, du får i butikkerne, når du beder om økologi, lever op til dine forestillinger om rene varer. 15 ud af vores 22 indkøbte produkter indeholder for eksempel parfume, der er kendt for at fremkalde allergi.
På produktet Bio Beauté Mineral Powder Foundation står der hypoallergen, hvilket betyder mindre allergen, det vil sige lavere risiko for allergisk reaktion. Men pudderet indeholder parfume.
Bliv medlem
Indkøbskurv
Log på tænk.dk
Nyhedsbrev
Modtag test, nyheder og gode råd - 2 gange om ugen.
Husk: Er du medlem? Log på tænk.dk før du tilmelder dig.














