Se mere
Tørretumbleren er en fornødenhed
Over tid mener vi, at de ting, der tidligere blev opfattet som luksusvarer, efterhånden er noget vi har ret til eller ligefrem anser som nødvendigheder.
Det viser forskning, som seniorforsker ved det private amerikanske miljøforskningsinstitut World Watch Institute, Erik Assadourian, gennemgår i sit bidrag til rapporten State of The World 2010 fra samme institut.
Allerede i 1960’erne opfattede japanerne eksempelvis en elektrisk vifte, en vaskemaskine og en elektrisk riskoger som essentielle varer for en tilfredsstillende levestandard. Senere er en bil, en luftkøler og et farvefjernsyn tilføjet til listen.
I USA svarede 83 procent, at de anså en tørretumler som en fornødenhed.
Forbrug gør os ikke glade
I rapporten belyses også, hvilke psykologiske konsekvenser, der er af forbrug. Her viser forskningen, at et stadig større forbrug ikke også fører til stadig højere livskvalitet.
Tværtimod holder livskvaliteten op med at stige og kan endda dale, når forbruget når en vis størrelse, viser forskningen.
Det skyldes, at der med et øget forbrug kan følge øget stress, gæld, flere livsstilssygdomme og større risiko for at dø - for eksempel i biluheld.
Det, der betyder mest for os, er tilsyneladende tætte menneskelige relationer, et meningsfuldt liv, økonomisk sikkerhed og sundhed.
Vi bruger milliarder på kæledyr
Dette har kæledyrsindustrien forstået, og den amerikanske kæledyrsindustri har som erklæret strategi at menneskeliggøre dyr gennem annoncer og reklamer.
Når vi ser dyrene som venner og familiemedlemmer, er vi mere villige til at bruge penge på dem, og der omsættes årligt for 226 milliarder kroner alene på dyrefoder. Hertil kommer tøj, legetøj og dyrlægebesøg.
Dette forbrug beslaglægger også betydelige ressourcer. Ifølge State of the World 2010 beslaglægger eksempelvis to schæferhunde flere ressourcer end en gennemsnitlig indbygger i Bangladesh.
Af Thomas Lemke
