Gode råd
Andre har set
Voldsom stigning i pengeklager
Den voldsomme stigning i antallet af klager til Ankenævnet må overordnet tilskrives finanskrisen.
De voldsomme fald i aktiekurserne har, som også anført i årsberetningen for 2008, givet grobund for klager fra kunder, som mener, at de i forbindelse med køb af værdipapirer har modtaget forkert eller utilstrækkelig rådgivning om risikoen ved produktet.
Her tænkes f.eks. på pengeinstitutters rådgivning i forbindelse med salg af Scandinotes obligationer, PlusInvest obligationer samt investeringsbeviser i hedge afdelinger.
I 2009 har Ankenævnet også oplevet en voldsom stigning i klager over forhold vedrørende garantindskud.
Baggrunden for disse klager har dels været begivenheder i forbindelse med Løkken Sparekasses økonomiske sammenbrud, dels flere garantsparekassers beslutning om midlertidigt at suspendere garanters mulighed for at få garantindskud udbetalt.
Kilde: Pengeinstitutankenævnets årsrapport, 2009.
Trafiklys på investeringsprodukter
I den nye ordning, som trådte i kraft 1. juli 2011, kommer kategorien ”grønne obligationer” til at svare til danskernes opfattelse af, hvad en obligation er.
Det vil sige en sikker investering som realkredit- eller statsobligationer. Bankernes hjemmelavede produkter med høj risiko og høj provision kommer i kategorien ”røde obligationer”, mens almindelige erhvervsobligationer og aktier kommer i den gule risikokategori.
Et klar signal til bankkunderne
Dermed bliver der sendt et klart signal til kunderne om at de to investeringstyper intet har tilfælles udover at bankerne også har stemplet ”obligation” på deres dyre risikable produkter.
Og dermed får både kunderne og banken et fælles værktøj til at undgå misbrug og misforståelser. Samtidigt bliver der sat en stopper for at bankansatte sælger produkter de ikke selv forstår. Det sikres ved at røde obligationer fremover kun må sælges af personale der har bestået en særlig eksamen.
Færre ubehagelige overraskelser
Forbrugerrådet har i fire år arbejdet for at få risikomærkning på investeringer.
”Nu skal de nye regler indarbejdes i de aftaler man indgår med banken, så man fx kan bede om 60 procent grønne obligationer, 35 procent gule aktier og 5 procent røde obligationer. Så er der ingen tvivl om, hvad der er blevet aftalt og færre vil få ubehagelige overraskelser når de beder banken om hjælp til at spare op. Det har været nødvendigt med en klar fælles sprogbrug – deri ligger ordningens styrke," siger Camilla Hersom, formand for Forbrugerrådet
En lang række skandaler
Fristelsen til at misbruge danskernes opfattelse af obligationsbegrebet, som en god og sikker investering, har i de seneste år affødt en lang række skandaler i forbindelse med salg af bl.a. PlusInvest obligationer, BankInvest Højrentelande obligationer, Jyske Invest Hedge Markedsneutral Obligationer, Kalvebod obligationer og ScandiNotes obligationer.
”I sag efter sag ser vi, at bankerne har spurgt kunderne, hvor stor en del af sparepengene der skulle placeres i aktier, og hvor stor en del i obligationer. Derefter har man så fyldt obligationsdelen op med dyre risikable papirer med høj provision til banken, uden at dette blev gjort klart for kunden,” siger Camilla Hersom.
Har kostet kunderne dyrt
I andre sager har selve markedsføringen af et produkt underdrevet risikoen groft. Produkter, der i realiteten havde meget høj risiko, er blevet solgt som alternativ til traditionelle stats- og realkreditobligationer.
”Men bankerne har ikke gjort det klart for kunden at der her var tale om et fundamentalt andet produkt som på ingen måde kan sammenlignes med en traditionel obligation. Og det har kostet rigtigt mange kunder dyrt,” siger Camilla Hersom.
Læs bekendtgørelsen om risikomærkning på retsinfo.dk
Af Troels Hauer Holmberg
