Politiken Plus bytter cykelhjelme

19.8.2011

I juni afslørede Tænk af sikkerhedsfejl i den populære model Psycho Street fra Etto. Politiken Plus bytter nu cykelhjelmene, hvis kunder henvender sig.

Politiken Plus bytter cykelhjelme (billede)

Andre har set

Tænks laboratorietest af cykelhjelme i juni måned har fået mange forbrugere til at kontakte Politiken Plus, der sælger Ettos cykelhjelme.

Ettos populære model Psycho Street dumpede i stødabsorptionen i sikkerhedstesten. Kunderne er derfor bekymrede for, om deres hjelm beskytter godt nok, hvis de kommer galt af sted på cyklen.

Højst ti kunder har byttet hjelm

Men indkøber hos Politiken Plus, Camilla Lyngholm, fortæller, at kun få mennesker har været berørt af fejlen, og at de har fået en ny hjelm.

”Højst ti kunder har byttet deres Etto cykelhjelm hos os,” siger hun og fortæller, at de har solgt over 15.000 Etto cykelhjelme, og at den dumpede model kommer fra et parti på 1.000 hjelme fordelt på markederne i Danmark, Norge og Sverige.

Information fjernet fra nettet

Det har ikke været muligt at spore hjelmene, da de bliver bestilt flere gange om året, og hjelmene ikke bliver solgt i den rækkefølge, vi får dem, siger Camilla Lyngholm.

”Vi ved ikke hvilken måned eller år, hjelmene fra det pågældende parti er blevet solgt. Men vi har informeret kunderne om problemet med hjelmene og muligheden for at bytte til en ny,” siger hun.

”I en periode stod oplysningerne på Politiken Plus’ hjemmeside, men det har jeg fjernet igen, for der er ingen grund til at forvirre folk, når det ikke er flere mennesker, det drejer sig om,” siger hun.

Ombyttet uden problemer

Derudover er medarbejderne i kundecenteret og butikken informeret, så de kan hjælpe kunderne, og lageret er tømt for de sidste hjelme fra det pågældende parti.

”Vi har ikke opfattet det, som et særligt stort problem, da vi ikke har solgt mange hjelme fra det parti, der dumpede,” siger Camilla Lyngholm:

”Etto var ærlige omkring denne serie af hjelme og har ombyttet uden problemer.”

Af Astrid Lærke Rantorp

Indkøbskurv

Nyhedsbrev

Modtag test, nyheder og gode råd
- 2 gange om ugen.

Husk: Er du medlem? Log på tænk.dk før du tilmelder dig.

Indkøbskurv