Hjælp på vej til gældsramte danskere

Google+twittetFacebookTip en ven
18.9.2012

Forbrugerrådets Gældsrådgivning har masser af gældsramte danskere stående på venteliste til rådgivning. En ny bevilling på otte millioner kroner betyder nu, at rådgivningen kan hjælpe flere og blandt andet åbne et nyt center på Falster.

Hjælp på vej til gældsramte danskere (billede)

Vi søger frivillige gældsrådgivere

Kunne du tænke dig at blive frivillig gældsrådgiver i Nykøbing Falster?

Læs mere og hent ansøgningskema

Lukket indhold: 
ikke sat

Ventetid på rådgivning

Forbrugerrådets Gældsrådgivning har siden opstarten for tre år siden rådgivet mere end 2000 danskere, der er havnet i uoverskuelig gæld om, hvordan de kan få deres privatøkonomi på ret køl.  

Søgningen til den gratis rådgivning er så stor, at den gennemsnitlige ventetid på at få hjælp er 2-3 måneder.  

Nu skal en ny bevilling fra Socialministeriets satspulje være med til at nedbringe ventetiden på rådgivning.

Nyt center på Falster

Samtidig åbner Forbrugerrådet et nyt rådgivningscenter på Falster, der kan tage sig af efterspørgslen på gældsrådgivning fra borgere på Lolland-Falster. I dag har gældsrådgivningen centre i København, Odense, Esbjerg og Aalborg.

”Vi oplever, at flere og flere borgere kommer til os, fordi de har mistet overblikket over deres økonomi og gerne vil have rådgivning om, hvordan de kommer ud af deres gæld. Vores målsætning er, at vi med den nye bevilling kan rådgive over 7000 danskere, der er havnet i privatøkonomiske problemer”, siger leder af Forbrugerrådets Gældsrådgivning Annette Mathiasen.

Rådgivningen hjælper

Ifølge Annette Mathiasen er udviklingen, at de borgere, der søger om hjælp hos Forbrugerrådet bliver mere ressourcesvage. Det kræver længere forløb, hvis borgerne skal hjælpes, og derfor er det positivt, at bevillingen er hævet fra 5,3 millioner kroner til 8 millioner kroner. For en evaluering viser, at rådgivningen hjælper.

”80 procent af brugerne oplever, at rådgivningen har haft en positiv effekt på deres livssituation. Gældsrådgivningen forsøger at give borgerne økonomisk overblik og er dermed med til at bryde den onde cirkel, som de gældsramte er havnet i, og de får dermed mere overskud til at tage sig af deres egen situation”, siger Annette Mathiasen.

Ny bevilling til 2015

Den nye bevilling løber til 2015. Forbrugerrådets Gældsrådgivning består af 100 frivillige rådgivere med økonomisk, juridisk eller socialfaglig baggrund. Forbrugerrådets Gældsrådgivning rådgiver både per telefon og ved personlige møder.

Husk!

Er du medlem, skal du logge ind først.
Du loger dig ind, øverst i højre side- Tak!

Tænk 140/2013 (billede)
3.5.2013

Tema: Tandlæger tjener på din loyalitet. Trods stor utilfredshed er det kun få, der klager over...