Testresultater
Gode råd
Falske netbutikker bruger e-mærket
E-mærket har opdaget, at deres logo – der normalt er udtryk for en sikker web-shop – bliver misbrugt hos flere og flere internetbutikker.
Alene i det første halve år af 2012 har e-mærket opdaget 10 falske butikker, der misbruger logoet.
Butikkerne ser helt rigtige ud
Senest har e-mærket spottet, at en lille håndfuld falske netbutikker, der sælger computerspil og IT-udstyr, har sat logoet på deres website. Netbutikkerne misbruger også andre udbredte logoer, som Dankort og Visa, oplyser e-mærket, så butikkerne udadtil ser helt rigtige ud.
I virkeligheden er der ikke tale om én, men om hele tre forskellige domæner med samme design. Det drejer sig om
Udover at benytte sig af falske e-mærker, er handelsbetingelserne på de pågældende hjemmesider kopieret fra en rigtigt e-mærket butik, og e-mærket konkluderede, at der ikke var tale om reelle netbutikker.
Flere og flere tilfælde
Rent juridisk er det næsten umuligt at gøre noget ved de falske netbutikker, da de hovedsagelig er baseret i udlandet, men ifølge Lars Schmidt Larsen, der er direktør hos e-mærket, er forbrugerne selv det bedste værn mod svindlerne.
”Forbrugerne er vores vigtigste medspiller. Det er oftest dem, der gør os opmærksomme på misbrug af e-mærket, og så er det dem, der ved at dele nyheder eller sprede budskabet på andre måder, bedst forhindrer andre forbrugere i at gå i fælden,” siger Lars Schmidt Larsen.
Gode råd når du handler på nettet
- Undersøg hjemmesidens udseende.
- Brug betalingskort – så kan du gøre indsigelser, hvis varen ikke når frem, eller du bliver trukket for mange penge.
- Tjek butikken på e-mærkets hjemmeside – her kan du søge på alle e-mærkede butikker og også se en liste over svindlere.
- Søg på google, tjek på fx omdømme.dk eller spørg andre.
- Hent evt. hjælp hos EU, der har udviklet en online service, du kan tjekke sider med.
Gå til EU's shoppingassistent Howard her (på engelsk)
Få flere gode råd hos e-mærket.dk
Lær at spotte en fupbutik, se liste over svindlere og få flere gode råd på e-mærkets hjemmeside.
Af Anne-Katrine Nørholm




