Testresultater
Gode råd
Fakta om flammehæmmere
- Producenter tilsætter flammehæmmende kemikalier til deres produkter, fordi stofferne er med til at hindre eller begrænse ild - i hvert fald i første fase af en brand.
- Der findes cirka 80 forskellige flammehæmmere. Kun halvdelen af dem er tilladte på det europæiske marked.
- En mindre gruppe er de såkaldt bromerede flammehæmmere, som giver anledning til særlig bekymring, fordi kemikalierne optages og ophobes i den menneskelige organisme og i miljøet.
Kilder: Miljøstyrelsen og Det Økologiske Råd
Flammehæmmere tilsat dagligdags produkter
Sofaer, tv-apparater, tæpper og computere. Vi er omgivet af dagligdagsting, som er tilsat særlige kemiske stoffer, de såkaldte bromerede flammehæmmere.
Stofferne skal hindre eller hæmme brand, men stadig flere eksperter verden rundt peger nu på, at kemikalierne i mange tilfælde gør mere skade end gavn.
Det gælder især de såkaldt bromerede flammehæmmere. De binder brint til sig og afskærer dermed brint i at blande sig med ilt under kraftig varmeudvikling.
Afgiver skadelige kemikalier
Det tyder imidlertid på, at bromerede flammehæmmere ikke kun brinder brint. Der er nemlig tegn på, at kemikalierne afdamper eller spredes fra produktet til omgivelserne.
"Der er et voksende antal beviser på, at bromerede flammehæmmere lækker til omgivelserne og skader mennesker og miljø over lang tid, siger Linda Birnbaum, chef for National Institute of Environmental Health Sciences under den amerikanske sundhedsstyrelsem, og fortsætter:
"Vi må spørge os selv, om flammebeskyttelsen er rimelig i forbrugerprodukter sammenlignet med de negative effekter,” siger Linda Birnbaum, chef for National Institute of Environmental Health Sciences under den amerikanske sundhedsstyrelse.
Flammehæmmere farligere end ild
Ny forskning viser, at de bromerede flammehæmmere i hjemmet kan være farligere end ilden i sig selv. Flammehæmmerne fremmer en ufuldstændig forbrænding og er derfor med til at øge mængden af to giftige gasser, kulilte og blåsyre, i røgen.
Blåsyre kan dræbe på ét minut, og de to gasser står for 60-80 procent af dødsårsagerne ved brand. Det viser statistikker fra National Fire Protection Association, som er en international autoritet for forebyggelse af brand.
Uenighed om flammehæmmere i forbrugerprodukter
Over 200 forskere fra 30 lande fastslog allerede for to år siden – i den såkaldte San Antonio-udtalelse – at bromerede flammehæmmere kan gøre røg mere giftig, mens stoffernes ”generelle nytte i at forbedre brandsikkerhed ikke er bevist”.
De globale producenters egen forsknings- og oplysningsorganisation, BSEF, henviser over for Tænk til, at adskillige undersøgelser påviser, hvordan der reddes liv i kraft af flammehæmmere.
Men den slags forsikringer gør ikke indtryk på Grunde Jomaas, lektor i brandsikkerhed på DTU. Han mener, at det er fuldt berettiget at sætte spørgsmålstegn ved den store udbredelse af flammehæmmere i forbrugerprodukter.
Af Regner Hansen / Foto istockphoto.com




