DSB-mand bliver Forbrugerrådets ny kommunikationschef

4.1.2012

Claus Dithmer bliver ny kommunikationschef i Forbrugerrådet. Han kommer fra en stilling som pressechef og underdirektør i DSB.

DSB-mand bliver Forbrugerrådets ny kommunikationschef (billede)

Journalistisk baggrund

Før sine seks år i DSB har Claus Dithmer en fortid på en række danske dagblade; URBAN, DAGEN, Politiken, Information og Det Fri Aktuelt.

Han er gift og har to børn, Esben på 15 og Selma på 7 år.

Lukket indhold: 
ikke sat

Dialog med forbrugerne skal styrkes

Forbrugerrådet ønsker i de kommende år at række ud til flere forbrugere og styrke dialogen med medlemmer og andre interessenter – blandt andet gennem øget anvendelse af de dialogmuligheder, de digitale medier har åbnet.

Forbrugerrådet har i den forbindelse omlagt sin organisation og netop ansat en kommunikationschef – den hidtidige souschef gennem de seneste seks år i DSB Kommunikation, Claus Dithmer.

Ny kommunikationschef kommer fra DSB

"Claus’ rolle bliver at bistå med at strømline og fokusere Forbrugerrådets kommunikation. Han skal lægge strategien og føre den ud i livet. Vores mål er mere målrettede kampagner, en bedre medlemskommunikation og flere medlemmer, at brande organisationen som NGO og blive førende inden for de elektroniske medier," siger direktør i Forbrugerrådet Rasmus Kjeldahl.

Claus Dithmer glæder sig til opgaven

"Efter seks spændende år i DSB glæder jeg mig meget til at starte i Forbrugerrådet. Det er en interessant og væsentlig folkelig organisation. I TÆNK har Forbrugerrådet et fantastisk brand, der skal værnes om. Og jeg glæder mig til at være med til at føre den nye visionære strategi for fremtiden ud i livet," siger Claus Dithmer.

Han tiltræder stillingen senest 1. marts.

Indkøbskurv

Nyhedsbrev

Modtag test, nyheder og gode råd
- 2 gange om ugen.

Husk: Er du medlem? Log på tænk.dk før du tilmelder dig.

Indkøbskurv