Andre har set
Få SMS med liste over hormonforstyrrende stoffer
Send ’hormonkemi’ til 1231 (normal sms-takst)
2 ud af 3 er i tvivl om hormonkemi
Forbrugerrådet har for tredje år i træk spurgt forbrugerne, om deres syn på hormonkemi.
Igen i år viser undersøgelsen, at danskerne er meget bevidste om hormonforstyrrende stoffer. 95% angiver, at de har hørt om problematikken. Primært gennem medierne.
Men selvom mange køber miljømærket eller økologisk, så ved 2 ud af 3 forbrugere stadig ikke, hvilke stoffer de bør undgå.
Politikerne skal forbyde hormonkemi
4 ud af 5 forbrugere går ind for et forbud mod hormonforstyrrende stoffer – og et flertal af dem, der går ind for et forbud, ønsker også, at stoffer, der blot er mistænkt for at være hormonforstyrrende, skal forbydes.
Størstedelen af forbrugerne bifalder, at Danmark er gået foran i kampen mod hormonkemi ved f.eks. at forbyde bisphenol A og flere parabener og ftalater.
Læs miljøministerens tale på Kemiens Dag 2011 på mim.dk
Hormonkemi skal undersøges nærmere
Desuden ønsker et flertal blandt forbrugerne, at det skal undersøges nærmere, hvilke stoffer der kan have en hormonforstyrrende effekt.
Det stemmer fint overens med, at regeringen netop har afsat et tocifret millionbeløb til at afdække omtrådet for problematisk kemi.
Positivt, at regeringen lytter til forbrugerne
”Undersøgelsen viser, at forbrugerne er trætte af at skulle frygte, om deres børns legetøj kan være skadeligt, og om deres ansigtscreme er fyldt med hormonkemi. Det er derfor rigtig godt, at miljøministeren - og regeringen - lytter til forbrugerne og sætter hårdt ind overfor de problematiske stoffer i vores dagligdag," siger Claus Jørgensen, miljøpolitisk medarbejder i Forbrugerrådet.
Af Maria Stove Romdal
Bliv medlem
Indkøbskurv
Log på tænk.dk
Nyhedsbrev
Modtag test, nyheder og gode råd - 2 gange om ugen.
Husk: Er du medlem? Log på tænk.dk før du tilmelder dig.













