Cykelhjelme dumper sikkerhedstest

Google+twittetFacebookTip en ven
9.6.2011

To af de mest populære cykelhjelme på cykelstierne, Nutcase og Etto, dumper Tænks test af cykelhjelme.

Cykelhjelme dumper sikkerhedstest (billede)

Læs også om

Langt flere danskere kører med cykelhjelm, men har du en af de mest populære hjelme på hovedet, er det ikke sikkert, at du er ordentligt beskyttet.

Tænk har testet 15 cykelhjelme og to af dem stødabsorberer ikke nok til at klare sikkerhedstesten. Det drejer sig om Nutcase Street og Etto Psycho Street. Det betyder, at man har større risiko for hjernerystelse eller kraniebrud, hvis man kommer ud for et uheld med en af de pågældende hjelme på hovedet.

Etto tilbagetrækker hjelme

Etto har kontaktet deres danske forhandler, Politiken, for at trække det parti af cykelhjelme tilbage, som de testede hjelme stammer fra. Kristian Torgersen, produktansvarlig i Etto, understreger ydermere, at alle kunderne vil få tilbudt et erstatningsprodukt.

De hjelme, Tænk har testet, er produceret på en fabrik, Etto tidligere har benyttet, og Etto undersøger nu det pågældende parti for at finde fejlen. Produktionen af hjelmene er i dag flyttet til egne fabrikker i Kina, og hjelmene derfra blev sikkerhedsgodkendt i 2010.

Nutcase bliver på markedet

Direktør for Nutcase, Michael Morrow, er blevet informeret om testresultatet. Han fortæller, at de efterfølgende har foretaget en test på deres egne fabrikker, hvor hjelmene klarer kravene. Nutcase vælger derfor ikke at reagere på Tænks resultater.

”Vores hjelm bestod endnu en gang testen ifølge den europæiske sikkerhedsstandard EN-1078, og vi er derfor uforstående over for jeres testresultat,” siger direktør Michael Morrow til Tænk.

Dansk Cyklistforbund stopper salget

Men Dansk Cyklistforbund tager nu Nutcase-hjelmene af hylderne.

”Når hjelmene ikke er gode nok, ryger de ud af vores sortiment,” siger Allan Carstensen, projektleder i Dansk Cyklist Forbund, der mener, at Nutcase har været en vigtig spiller i forhold til at få hjelme på hovedet af rigtig mange mennesker, da de er designrigtige.

”Så det er hamrende ærgerligt, at de falder igennem på sikkerheden,” siger han. ”Vi synes ikke det er den bedste hjelm på markedet, men hvis det er den, der får folk til at bruge hjelm, så er det meget bedre end ingen hjelm,” siger Allan Carstensen.

Af Astrid Lærke Rantorp

Husk!

Er du medlem, skal du logge ind først.
Du loger dig ind, øverst i højre side- Tak!

Tænk 140/2013 (billede)
3.5.2013

Tema: Tandlæger tjener på din loyalitet. Trods stor utilfredshed er det kun få, der klager over...