Apoteker sælger hostesaft uden virkning

Google+twittetFacebookTip en ven
27.7.2012

Hostesaft langes over disken som lægemiddel på landets apoteker, selvom eksperter vurderer, at det ingen effekt har, og indlægssedlen fortæller om en række bivirkninger.

Apoteker sælger hostesaft uden virkning (billede)

Læs mere i Tænk nr. 131

I maj og juni 2012 har Tænk prøvekøbt en række dokumenteret uvirksomme håndkøbspræparater på syv apoteker, for eksempel hostesaft, kosttilskud og mundskyllemiddel.

Tænks journalist optrådte som såkaldt 'mystery shopper', det vil sige udgav sig for at være almindelig forbruger. Ekspedienterne blev spurgt om effekt og bivirkninger.

Læs hele temaet om apotekersalg i Tænk nr. 131, der udkom den 27. juli 2012.

Er du medlem, kan du læse magasinet online

Bliv medlem og få adgang til magasinet online

Lukket indhold: 
ikke sat

Ekspertgruppe: Hostesaft er virkningsløst

Hvert år køber danskerne hostesaft for godt 50 millioner kroner på apoteket. Men hostesaft er totalt virkningsløst og burde slet ikke sælges.

Det mener en ekspertgruppe ved Institut for Rationel Farmakoterapi(IRF), der ligger under Sundhedsstyrelsen. Her fraråder man folk at købe hostesaft.

”Hostesaft er penge ud af vinduet. Hoste varer i tre dage, når man tager hostesaft og tre dage, når man ikke tager hostesaft. Resultatet er det samme," siger Steffen Ørntoft, der er speciallæge i øre-næse-halssygdomme og som har deltaget i arbejdet i ekspertgruppen.

Hostesaft ville ikke blive godkendt i dag

Men ikke nok med at hostesaft ikke virker. Der kan ifølge præparaternes indlægssedler også være en lang række bivirkninger ved hostesaft. Alle lægemidler skal være godkendt af myndighederne. Også håndkøbsmedicin som hostesaft.

På den baggrund kan det virke besynderligt, at et virkningsløst produkt med bivirkninger er godkendt. Det anerkender man også i Sundhedsstyrelsen.

”Det korte svar er, at hostesaft blev godkendt for cirka 50 år siden, og det er ikke en del af lægemiddellovgivningen, at produkter skal revurderes. Kommer man med den samme dokumentation i dag, ville vi antageligt sige nej," vurderer Steffen Thirstrup, der er chef for Sundhedsstyrelsens enhed for Lægemiddeludvikling og –evaluering.

Apoteker rådgiver forkert om hostesaft

Tænk har været på indkøb på flere apoteker i København for at vurdere apotekernes rådgivning af kunderne. Her lød rådgivningen fra et apotek om midlet Bromhexin blandt andet, at hostesaft virker, fordi der er aktive stoffer i. Og at der ingen bivirkninger er ved det.

På indlægssedlen kan man ellers læse, at en ud af 10 personer får kvalme, opkastning og diarré ved at indtage midlet Bromhexin. Om netop Bromhexin og midlet Mucomyst, siger Steen Ørntoft fra IRFs ekspertgruppe.

”Det reducerer ikke slimen, det gør den bare tyndere, og midlet har ingen behandlende virkning.  Det er hovedet under armen at købe det. Man kunne godt ønske sig, at apotekerne levede bedre op til deres ansvar," siger han.

Danmarks Apotekerforening: Der skal oplyses om bivirkninger

Hos Danmarks Apotekerforening er svaret, at forbrugerne selvfølgelig skal oplyses om bivirkninger.

”Hvis en forbruger spørger direkte skal man selvfølgelig oplyse om de mest almindelige bivirkninger. Om hostesaft virker, er en diskussion, som vi har taget op med Lægemiddelstyrelsen, som siger ja, mens ekspertgruppen i Institut for Rationel Farmakoterapi, siger nej," siger Helle Jakobsgaard, der er farmaceut og specialkonsulent i Danmarks Apotekerforening.

Hun fortsætter:

"Vi skal holdes os til den rådgivning, som myndighederne forventer af os, og Lægemiddelstyrelsen har sagt, at hvis forbrugeren føler sig usikker, må apoteket sige, at hostesaft har en begrænset virkning.”

Læs hele interviewet med Helle Jacobsgaard fra Danmarks Apotekerforening

Af Anne-Katrine Nørholm / Foto Thomas Tolstrup

Husk!

Er du medlem, skal du logge ind først.
Du loger dig ind, øverst i højre side- Tak!

Tænk 140/2013 (billede)
3.5.2013

Tema: Tandlæger tjener på din loyalitet. Trods stor utilfredshed er det kun få, der klager over...