9 ud af 11 lånefirmaer bryder reglerne

Danske firmaer giver i stor stil forkerte oplysninger, når de udbyder hurtiglån på nettet. Derfor bliver dit forbrugslån ofte dyrere end ventet.

9 ud af 11 lånefirmaer bryder reglerne (billede)

Forbrugerådet mener: Slå hårdt ned

”Myndighederne bliver nødt til at slå hårdt ned på de låneselskaber, der ”fifler” med oplysningerne. Løsningen må være bøder og evt. lukning af lånesiderne, hvis firmaerne ikke retter op på deres websites.”

Morten Bruun Pedersen, økonom, Forbrugerrådet

Lukket indhold: 
ikke sat

Lånefirmaer overholder ikke dansk lovgivning

"Lån 25.000 på 5 minutter”. Lyder det for godt til at være sandt, er det det ofte også.

Forbrugerombudsmanden har på vegne af EU-Kommisionen undersøgt en række danske lånefirmaer på nettet, som alle tilbyder de såkaldte hurtiglån. 9 ud af 11 overholder ikke dansk forbrugerlovgivning.

Læs mere om undersøgelsen på forbrugerombudsmanden.dk

Dit lån bliver dyrere end ventet

Lånefirmaerne oplyser ikke en lang række parametre, som har betydning for dine omkostninger. Det betyder, at du ikke kan stole på lånets ”pris”.

Dit forbrugslån bliver derfor ofte betydeligt dyrere end forventet.

I forvejen er de hurtige lån ellers nogle af de dyreste lånetyper på markedet. Et hurtiglån kan koste dig fem gange så meget i renter og gebyrer som en kassekredit.

Det oplyser lånefirmaerne ikke om:

  • ÅOP – årlige omkostninger i procent
  • Obligatoriske tillægsforsikringer
  • Om renten er fast eller variabel
  • Kredittens længde
  • Diverse gebyrer.

Danske lånefirmaer skraber bund i EU

De danske udbydere af hurtige lån klarer sig dårlige end deres europæiske kollegaer.

At 9 ud af 11 hjemmesider ikke overholder dansk forbrugerlovgivning svarer til 82 % af de testede danske lånesider. Til sammenligning er det samlede resultatet af lånefirmaer, der bryder deres egne nationale lovgivninger, 72 % for hele EU.

Af Maria Stove Romdal

12.1.2012

Indkøbskurv

Nyhedsbrev

Modtag test, nyheder og gode råd
- 2 gange om ugen.

Husk: Er du medlem? Log på tænk.dk før du tilmelder dig.

Indkøbskurv