Andre har set
Man kan med rette sige, at modellerne er forældede.
Men står du med et aktuelt behov for en harddisk- og dvd-optager, så bør du orientere dig grundigt om hvilke ulemper, der følger med, så længe modellerne ikke lever op til de digitale krav.
Se, hvad det betyder for dig at købe en harddiskoptager, alt efter hvordan du modtager dit tv-signal:
For tv-seere med kabel-tv
Dvd- og harddiskoptagerne kan ikke optage det digitale kabel-tv signal, men er bundet til det analoge signal.
For at optage det digitale signal, kræves det, at optageren har en indbygget DVB-C modtager.
Faktisk skal optageren have to digitale modtagere, så du kan optage én digital kanal, samtidig med at du ser en anden.
Optagerne kan dog fungere med det analoge signal, så længe dette sendes ud med kabel-tv, hvilket blandt andet YouSee hævder at ville fortsætte med.
Det digitale signal kan give bedre tv-billede på de nye fladskærme.
For tv-seere med stue- eller tag-antenne
De nuværende digitale MPEG-2 modtagere i visse af modellerne i testen kan kun tage gratis kanaler i standardformat (DR1, DR2 og TV2), og ikke de nye betalingskanaler.
I 2012 kan den digitale MPEG-2 modtager slet ikke bruges, da signalet slukkes og overgår til MPEG-4 format.
Den analoge modtager, der også er i optagerne, er ubrugelig efter oktober 2009.
Ser du derfor tv via stue-tagantenne, virker harddisk- og dvd-optagerne i denne test kun ved brug sammen med eksterne digitale modtagerboks efter 2012.
For tv-seere med satellit-tv
Du er formentlig allerede vant til at have en digital modtagerboks til at tage tv-signalet.
Harddiskoptageren sættes ind mellem modtagerboksen og tv’et og fungerer fuldstændig som din gamle VHS-videomaskine gjorde det.
Bliv medlem
Indkøbskurv
Log på tænk.dk
Nyhedsbrev
Modtag test, nyheder og gode råd - 2 gange om ugen.
Husk: Er du medlem? Log på tænk.dk før du tilmelder dig.













