Hormonkemi i plejeprodukter bidrager til en samlet sundhedsrisiko

Hver dag bruger vi forskellige produkter på vores kroppe – og sikkert flere, end mange af os lige tænker over. Vi vasker os med sæber, børster tænder med tandpasta og smører huden ind i cremer.

Plejeprodukter indeholder en lang række kemikalier, der bl.a. sikrer konsistens eller lang holdbarhed. Nogle kemikalier mistænkes også for at være hormonforstyrrende, og selvom det enkelte produkt ikke nødvendigvis er problematisk, kan den samlede daglige udsættelse over lang tid godt komme til at udgøre en sundhedsrisiko.

Det viser en ny undersøgelse af plejeprodukter fra Forbrugerrådet Tænk Kemi.

Vi har udvalgt og undersøgt i alt 37 produkter fordelt på 10 produktgrupper for en række stoffer, der alle mistænkes for at have en uønsket indvirkning på menneskers hormonsystem.

Plejeprodukternes bagside

I undersøgelsen har vi regnet på i hvor høj grad, man bliver udsat for potentielt hormonforstyrrende stoffer, hvis man bruger de undersøgte produkter dagligt, og hvor stor en sundhedsrisiko denne udsættelse udgør.

Vi kan ud fra undersøgelsen se, at du samlet set kan blive udsat for større mængder af hormonforstyrrende stoffer, end hvad der ifølge eksperter betragtes som acceptabelt.

cocktaileffekt_embed

Jo flere produkter, du bruger, der indeholder mistænkt hormonforstyrrende stoffer, jo mere øges risikoen. Det er det, der kaldes for cocktaileffekten.

“Vi ved fra undersøgelser i mennesker, at befolkningen allerede har et indhold af potentielt hormonforstyrrende stoffer i kroppen, og at alt, hvad vi ellers bliver udsat for fra eksempelvis plejeprodukter, bliver lagt oveni denne pulje,” forklarer Marie Louise Holmer, specialkonsulent ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

Påvirkning af kroppen 

Alle de undersøgte stoffer bidrager til en samlet sundhedsrisiko. Nogle stoffer bidrager dog i højere grad end andre og kan faktisk i sig selv udgøre en risiko, viser beregningerne bag undersøgelsen. Det gælder fx  det undersøgte UV-filterhomosalate, der blandt andet kan findes i ansigtscremer, foundations og solcremer.

Bidrag til samlet sundhedsrisiko

Så meget bidrager det enkelte stof til en samlet sundhedsrisiko ved daglig brug af produkter med hormonforstyrrende stoffer.

Vær opmærksom på, at der er begrænsninger på vej af stofferne homosalate og cyclopentasiloxane i EU.

hormonstoffer_embed

Udbredelse i produkter

Her ser du, hvor udbredte hormonforstyrrende stoffer er i produkter i Kemiluppen.

produktkategorier_embed

Man skal dog ikke droppe solcremen af dén grund, siger Stine Müller, projektleder hos Forbrugerrådet Tænk, som står bag undersøgelsen:

“Solcreme er en vigtig beskyttelse mod solens skadelige UV-stråler, og heldigvis findes der mange solcremer, som ikke indeholder de mistænkt hormonforstyrrende stoffer, og som virker lige så godt mod solen”, siger hun.

De undersøgte indholdsstoffer kan påvirke vores hormoner på forskellige måder. De kan påvirke vores kønshormoner, hvilket for eksempel kan:

• Have en skadelig virkning på vores fertilitet.
• Kan bevirke misdannelse af kønsorganer hos nyfødte.
• Fremprovokere for tidlig pubertet.
• Forhøje risikoen for visse kræfttyper som bryst- og testikelkræft.

Nogle af stofferne kan også have indvirkning på hormoner fra vores skjoldbruskkirtel. Skjoldbruskkirtlen styrer vores stofskifte og kan have indflydelse på både vægt og sindsstemning. Hos gravide er der en mistanke om, at påvirkning af skjoldbruskkirtlens hormoner kan resultere i lavere IQ samt have indflydelse på væksten hos fosteret.

En af de allermest følsomme perioder for påvirkning fra hormonforstyrrende stoffer er fosterstadiet. Derfor opfordres gravide til at være ekstra forsigtige. De hormonforstyrrende stoffer bliver nemlig optaget gennem huden og kan risikere at blive overført til fosteret.

Også når man har helt små børn eller er i puberteten, er det en god ide at være særligt opmærksom, fordi børne- og teenagekroppe, der stadig er i udvikling, også er særligt følsomme over for påvirkning udefra.

Generelt anbefaler vi dog mennesker i alle aldre at vælge plejeprodukter og kosmetik uden mistænkt hormonforstyrrende stoffer.

”Når man bruger produkter på huden skal man være klar over, at kemikalier i produktet ofte nemt trænger igennem huden. Det er vist i forsøgspersoner, hvor vi i løbet af få timer efter påsmøring af creme på huden kunne måle flere hormonforstyrrende stoffer - som ofte findes i kosmetik - i både blod og urin. Det er derfor en god ide at så vidt muligt prøve at undgå produkter med uønsket kemi, hvis man vil nedsætte sin udsættelse for hormonforstyrrende stoffer. Der findes alternative produkter, og de er ikke nødvendigvis dyrere – tværtimod", siger leder af Center for hormonforstyrrende stoffer, Anna-Maria Andersson.

Der findes ikke et sikkert niveau

Sammen med kollegaer fra DTU Fødevareinstituttet har Marie Louise Holmer hjulpet med at fastsætte, hvilke mængder af de udvalgte stoffer, der vurderes som sikre eller acceptable.

Ifølge Marie Louise Holmer er det dog svært at snakke om sikre eller acceptable doser af hormonforstyrrende stoffer:

"Der er stadig videnskabelig diskussion om, hvorvidt der findes et niveau af hormonforstyrrende stoffer, der er lavt nok til at være ufarligt, hvis man udsættes i en af de meget følsomme perioder af udviklingen. Derfor er det allersikreste råd at minimere udsættelsen for de potentielt hormonforstyrrende stoffer så meget som muligt, hvis man for eksempel er gravid og vil være ekstra forsigtig", siger hun.

Måske bruger du andre eller færre produkter end dem, der er en del af vores undersøgelse. Men du kommer også i kontakt med mistænkt hormonforstyrrende stoffer fra for eksempel tekstiler, fødevarer, elektronik og alt muligt andet, som du rører ved og bruger i løbet af en almindelig dag.

"Vi kan ganske enkelt ikke sige, hvor meget, vi hver især udsættes for i løbet af en dag. I vores udregninger har vi kun stoffer fra udvalgte plejeprodukter og ikke alle andre kilder. Hvis man også talte dem med, ville det kun give endnu større anledning til at fravælge plejeprodukter med uønskede stoffer", siger Stine Müller.

Hvor de fleste produkter er svære at tjekke for indhold af uønskede stoffer, er plejeprodukter nogle, vi rent faktisk selv har mulighed for at kontrollere, fordi indholdet står på deklarationen.

Derfor er det et godt sted at styre uden om de uønskede stoffer, og heldigvis findes der mange produkter på hylderne, der slet ikke indeholder de mistænkte hormonforstyrrende stoffer, vi her har testet for.

Ingen ændring på 10 år

Det er hverken nyt, at plejeprodukter indeholder problematiske stoffer, eller at Forbrugerrådet Tænk Kemi retter opmærksomhed mod dem.

I 2013 foretog vi en lignende undersøgelse og udregnede på samme måde, hvor mange mistænkt hormonforstyrrende stoffer, vi kan blive udsat for gennem plejeprodukter i løbet af en gennemsnitlig dag og risikoen ved denne udsættelse.

Siden 2013 er der nogle enkelte stoffer, der ikke længere bruges i produkterne på markedet. Til gengæld er der kommet flere andre stoffer på listen over mistænkt hormonforstyrrende stoffer. Desuden er grænsen for, hvornår nogle af stofferne vurderes som værende potentielt skadelige, blevet sænket.

“Alt i alt ser risikovurderingen altså slet ikke bedre ud i dag, end den gjorde i 2013 – og det synes jeg faktisk er ret overraskende og kritisabelt”, siger Stine Müller.

Forbrugerrådet Tænk Kemi mener, at stoffer, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende, ikke bør være i plejeprodukter, så det ikke længere er forbrugernes ansvar at sikre sig mod dem. Indtil videre er stofferne dog tilladte i EU.

"Virksomhederne er forpligtede til at lave sikkerhedsvurderinger af de enkelte stoffer i de enkelte produkter. Men lovgivningen bør tage højde for, hvad risikoen er, når vi udsættes for kemien i forskellige produkter på samme dag" siger Stine Müller.