Gummistøvler: Her skal du være opmærksom på uønsket kemi
Gå til hovedindhold

Få adgang til hele tænk.dk

Bliv medlem

Gummistøvler: Her skal du være opmærksom på uønsket kemi

Gummistøvler er i de fleste tilfælde uden mistænkt hormonforstyrrende stoffer. Men der kan være anden uønsket kemi, du skal være opmærksom på.

Christel Søgaard Kirkeby · Foto: Getty Images · 14. september 2020
gummistøvler kan indeholde uønskede hormonforstyrrende stoffer.

Gummistøvler til festivaler, traveture eller leg i vandpytter er i de fleste tilfælde produceret uden mistænkt hormonforstyrrende stoffer.

Naturgummi (latex) eller syntetisk gummi kan du gå efter, når du vælger gummistøvler. Så undgår du stoffer, som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Hold øje med PVC-plast

Gummistøvler kan også være lavet af PVC-plast (polyvinylchlorid).

PVC kan være blødgjort med såkaldte ftalater, som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Ftalater kan blandt andet afdampe fra produkter og optages gennem huden. Undgå derfor disse stoffer, hvis du vil nedsætte din udsættelse for uønsket kemi.

Undgå PVC og ftalater i gummistøvler

  • Vælg naturgummi (latex) eller syntetisk gummi.
  • Kig efter PVC-fri.
  • Undgå formstøbte støvler uden samlinger, de vil ofte være PVC.
  • Hvis du er i tvivl, så spørg i butikken.

Vær opmærksom på såkaldte PAH’er

En test af børnegummistøvler viste i 2017, at samtlige støvler i testen indeholdt tjærestoffer. Disse tjærestoffer er kendt som PAH’er og er mistænkt for at være kræftfremkaldende.

PAH’er i gummistøvler er ikke et problem i sig selv. Men de bidrager til din samlede udsættelse for uønsket kemi – det som er kendt som cocktaileffekten.

De gummistøvler med det laveste indhold af PAH'er er derfor en god idé at gå efter.