Hvad har du brug for?
Vurdér dine behov, og beslut dig for, hvilke funktioner kameraet som minimum skal have. Og hvor stort et kamera du er villig til at bære rundt på. Undersøg fordele og ulemper ved udvalgte modeller, der passer til dine behov.
Prøv kameraet i butikken. Se om menuer og knapper er til at forstå uden nærlæsning af brugsanvisning. Prøv at tage nogle billeder. Forretningerne har normalt sat batterier i de udstillede eksemplarer.
Jo flere pixels, jo bedre - eller?
Opløsningen er et mål for, hvor mange billedpunkter et digitalt billede består af. Opløsningen siger intet om fotokvaliteten. Hvis linsen er dårlig eller billedet fuld af digital støj, gør det hverken fra eller til, om sensoren er på 5, 10 eller 20 megapixels.
Hvad er en sensor?
Sensoren er en plade, der opfanger lyset i et digitalt kamera, hvor negativet gjorde det i de gamle dage. Sensoren omformer lyspartiklerne til 0- og 1-taller - i praksis: farvede pixels.
Forestil dig at hver pixel/billedpunkt er et lille kamera, som registrerer, hvor meget lys, der kommer ind på sensoren og hvilken farve lyset har. Hver pixel har et minimum og et maksimum, den kan registrere. Hvis man tager billeder i skygge eller indendørs uden blitz, er der ikke meget lys, og derfor betyder det virkelig meget, hvor stor hver pixel på sensoren er. Jo større jo mere lys kan de registrere.
Et typisk 10 MP lommekamera har en sensor, der ikke er meget større end en kvadratcentimeter. Et digitalt spejlreflekskamera har en sensor med et fire til seks gange større areal. Hvor 1 pixel i et lommekamera måske er 0,003 mm bred, er en pixel i et spejlreflekskamera 3 gange bredere. Det betyder, at hver pixel har et mange gange større areal at samle lys ind fra. Derfor kan man med et spejlreflekskamera tage billeder, selv om det er meget mørkt.
For at kompensere for det manglende lys til sensorens meget små pixels, må man i lommekameraerne forstærke signalet betydeligt, inden det når ind i processoren, hvor billedbehandlingen foregår.
Billedstøj
Af og til registrerer en pixel ikke lyset helt korrekt, og når man forstærker signalet, forstærker man også fejlene. Det kalder man billedstøj. Billeder fra små kameraer eller kameraer med et meget højt antal megapixels på sensoren indeholder meget mere støj end billeder fra store sensorer i spejlreflekskameraer. Det betyder, at farverne kan virke unaturlige, billederne virke uskarpe eller meget ’grynede’, når man fremkalder og forstørrer dem.
Manuelt fokus
Fordelen ved autofokus er, at du kan stille skarpt på motivet hurtigere, end det kan gøres med manuel fokusering. Svagheden ved autofokus er, at du især ved brug af en høj zoomfaktor vil opleve en forsinkelse, før du kan optage billedet.
Bruger du manuel fokusering, vil du ikke opleve denne forsinkelse - men her skal du så dreje linsen i fokus manuelt, og det tager endnu længere tid!
ISO-tallet
ISO-tallet er et udtryk for hvor lysfølsom sensoren er. Store sensorer i spejlreflekskameraer er naturligt meget lysfølsomme, mens små signaler fra små lommekameraers sensorer skal forstærkes meget mere for at opnå højere ISO-tal.
Som en tommelfingerregel kan man tydeligt se forringelse i billedkvaliteten, hvis lommekameraer sættes over ISO 400, mens spejlreflekskameraer kan skrues helt op på ISO 1600 før billedkvaliteten forringes mærkbart.
Det er en myte, at et højt ISO-tal er det bedste. Et kamera vil altid levere det flotteste resultat ved det laveste ISO-tal, det kan indstilles til. Køb derfor et kamera med så høj mindste ISO-indstilling som muligt. Gerne ISO 200. Men lad være med at lægge særlig vægt på, hvor højt ISO-tallet kan skrues op.
Optisk billedstabilisering
Mange kameraer arbejder med det, som fabrikanterne kalder optisk billedstabilisering. Billedstabilisering foregår typisk på to måder:
Enten ophænges linsen så at sige i ’fjedre’, så den ikke påvirkes af små rystelser fra hånden, når man tager billeder.
Eller også er sensoren i kameraet stabiliseret med ’fjedre’, så den holdes stabil, selv om kameraet rystes en smule. Fjedrene er for eksempel dæmpningsmekanismer, små servomotorer, mekaniske fjedre eller elektromagnetiske spoler, som kompenserer for eller dæmper rystelser.
Disse systemer fungerer faktisk ganske godt og gør, at man kan håndholde kameraerne ved lukketider, der er op til fire gange længere end uden stabilisering. Det er særlig praktisk, når lysforholdene ikke er gode, eller man har zoomet ud på den længste brændvidde.
Digital billedstabilisering
Virker ikke nær så godt og er i bund og grund et salgsgimmick, som skaber unødig forvirring i forhold til de effektive mekaniske systemer.
Hvilket hukommelseskort skal du vælge?
Det har ingen betydning, om et digitalkamera gemmer billederne på Compact Flash (CF), Memory Stick (MS), Secure Digital (SD), xD (eXtreme Digital Picture Card) eller i et andet format.
Nogle kort sælges som specielt hurtige. Det er dog sjældent et problem med kortets hastighed for digitalkameraer.
Omvendt er der store prisforskelle pr. MB lagerplads - så tjek priserne. Generelt er SD-kort de billigste.
Hvor mange megabyte skal kortet have?
Et hukommelseskort på 512 MB kan rumme omkring 100 billeder i 8 megapixel-opløsning og af god kvalitet. Hvis du vil have et kort til hele ferien eller du optager billeder i kameraets RAW-format, som kræver ekstra billedbehandling på computeren senere, har du brug for større kort på f.eks. 1-4 GB.
Vær opmærksom på, at ældre kameraer kan have problemer med at bruge kort på 512 MB og mere.
Skal LCD-skærmen være stor?
LCD-skærmene er gode at se billederne på. Skærmene er oppe på en størrelse, hvor man kan vise billeder til familien direkte på kameraet uden at behøve at skulle koble til tv eller overføre til pc.
Vælger du et kamera med en stor skærm, så pas ekstra godt på kameraet. Ridser og tryk på LCD-skærmen kan hurtigt gøre kameraet helt eller delvist ubrugeligt.
De nyeste skærme i 3 tommers størrelse har en så høj en opløsning, at det er nemt med det samme at se, om billedet er skarpt.
Er optisk søger nødvendig?
Den traditionelle optiske søger har ingen tidsforsinkelse og kan også bruges, selv om man er ude i stærk sol.
Når du bruger LCD-skærmen, vil du opleve en lille tidsforsinkelse. Til gengæld virker LCD-skærmen meget bedre til makrooptagelser.
Spejlreflekskameraer med LCD-skærmen som søger
Mange spejreflekskameraer har kun optisk søger, fordi man jo ser gennem linsen, når man komponerer sit billede.
Men i nyere digitale spejlreflekskameraer er det faktisk muligt at bruge skærmen som søger. Sony kalder det Live View, men også Canon 40D og 5D mark II, Nikon D300 og D90 og Olympus E-3 kan det.
Med Live View kan man zoome ind på skærmen og tjekke om billedet er skarpt helt ned i detaljerne, inden man trykker på udløseren.
De nyeste modeller kan også udnytte sensoren til at optage HD video (f.eks. Nikon D90)
I de nye modeller får du altså det bedste fra begge verdener. Både en optisk søger og muligheden for at bruge skærmen - og at lave videoklip.
Batteritypen
Hvis du vælger et kamera med standard-batterier, for eksempel AA-størrelse, er det billigt at anskaffe flere batterisæt. Til gengæld er kameraer med standardbatterier som regel lidt mere klodsede og holder ofte ikke så længe på en opladning som kameraer med et særligt tilpasset batteri.
Generelt kan du tage flere billeder pr. opladning med et spejlreflekskamera end med et lommekamera. Typisk 500-1000 billeder pr. opladning.
Dæksel over stik
Alle kameraerne har stik til pc, tv-udgang og lignende. De kan nemt blive stoppet til med støv og sand med mere. Læg mærke til, at nogle kameraer har dæksler, der dækker disse stik, når de ikke er i brug.
Af Rasmus Partsch
