Andre har set
Kaffelande
Der dyrkes kaffe i 80 lande verden over. Da klimaforhold har stor betydning for dyrkning af kaffe, dyrkes hovedparten af verdens kaffe i Sydamerika, Asien og Afrika - verdensdele kendt for deres varme klima.
Brasilien er det største kaffeproducerende land, efterfulgt af Vietnam og Colombia. Man skønner, at 25 millioner mennesker verden over er beskæftiget med kaffeproduktion.
Kaffesorter
Der findes mere end 60 forskellige kaffesorter, men i daglig tale skelner man mellem tre overordnede kaffetyper: Coffea Arabica, Coffea Robusta og Coffea Liberica.
Coffea Arabica er den ældste dyrkede kaffetype og udgør cirka 75 procent af al kaffeproduktion i verden. I Danmark er 95 procent af den kaffe, vi importerer, fra Arabica-planter. Dens popularitet skyldes dens gode, milde smag og fine aroma. Arabica dyrkes fra 900 meter og opefter i den tørre luft.
Coffea Robusta stammer oprindelig fra Congo og udgør 25 procent af verdens kaffeproduktion. Robusta er ikke så sårbar over for fugtighed, svampe og andre sygdomme, så den kan dyrkes i lavere højder. I dag dyrkes Robusta primært i Afrika og Indonesien - og kun lidt i Brasilien. Smagsmæssigt er Robusta ikke så fin som Arabica, men den egner sig dog godt til espressoblandinger og til at blive blandet med Arabica.
Coffea Liberica stammer fra Centralamerika og dyrkes i dag udelukkende i Vestafrika. Denne kaffesort udgør kun cirka en procent af verdensproduktionen. Smagsmæssigt smager Liberica kraftigere og mere besk end Robusta.
Bliv medlem
Indkøbskurv
Log på tænk.dk
Nyhedsbrev
Modtag test, nyheder og gode råd - 2 gange om ugen.
Husk: Er du medlem? Log på tænk.dk før du tilmelder dig.













