Valg af flyverdragt

Google+twittetFacebookTip en ven
16.9.2011

Leg er med til, at kroppen udvikles og styrkes på en sund måde. Derfor er det vigtigt, at tøjet ikke begrænser børns bevægelser. Tænk giver gode råd til valg af flyverdragt, så du kan finde det bedste udendørs vinteroutfit til barnet.

Valg af flyverdragt (billede)

Testresultater

Vintersæsonen står for døren og dermed også det årlige køb af flyverdragter til ungerne. Men hvad kan du kigge efter, når du står i butikken?

Valg af flyverdragt

  • Vælg en let og blød dragt. En tung, tyk eller stiv dragt vil være besværlig for barnet at håndtere. Det er også unødig vægt for barnet.
  • Prøv dragten på barnet. Der skal være god plads på alle leder og kanter, så børnene kan bevæge sig ordentligt.
  • Kig efter justeringsmuligheder, hvis du køber en flyverdragt, som dit barn skal vokse i. Flyverdragten skal kunne justeres til en fornuftig pasform, så den ikke forhindrer barnets bevægelser.
  • Elastik eller lignende ved taljen hjælper til, at dragten ikke ”falder” ned ved benene og besværliggør leg.
  • Trykknapper og lynlåse må ikke være generende for leg og fri bevægelse. Justering med velcro er en god løsning, da det hverken er hårdt at hvile på eller koldt.
  • Hætten skal kunne tages af, den skal ikke forhindre børnenes udsyn, og den skal være nem at tage af og på. Det er fint, hvis den kan justeres til det enkelte barns hovedstørrelse.
  • En lang lynlås gør det lettere for børnene at få flyverdragten af og på.
  • God polstring i bagdelen er en fordel i legen, da det vil virke som en stødpude og også isolerering.
  • Foret skal være glat, ihvertfald et godt stykke op i ben og arme, så flyverdragten er så nem at tage på som muligt. Derudover nedsætter det friktionen og giver mere fri bevægelighed.
  • Undgå dragter med sømme på indersiden af benene, da det er et af de steder med stor belastning. Sømme med dobbelt stikninger er generelt de stærkeste, herefter kommer sømmene med enkelt stikninger og endelig sømmene uden stikninger.
  • Tjek at dragten kan tåle tørreskab, alternativt tørretumbling ved lav varme, så det ikke er noget problem at smide den i institutionens varmeskab.

Brug af flyverdragt

  • Vask altid en flyverdragt, inden dit barn skal bruge den første gang.
  • Husk navn. Også i den aftagelige hætte.
  • Vend vrangen ud ved vask. Så slider en eventuel overfladebehandling mindre mod tromlen.
  • Undgå skyllemiddel - det kan nedsætte stoffets vandtæthed.

Af Stine Müller / Foto Jeppe Carlsen

Brug for mere hjælp?

Ring til vores rådgivning

Mandag til fredag kl. 9-12

på telefon 77 41 77 41.

Husk!

Er du medlem, skal du logge ind først.
Du loger dig ind, øverst i højre side- Tak!

Tænk 140/2013 (billede)
3.5.2013

Tema: Tandlæger tjener på din loyalitet. Trods stor utilfredshed er det kun få, der klager over...