Valg af dyrlæge

Google+twittetFacebookTip en ven
9.9.2011

Det kan godt betale sig at få priser fra flere dyrlæger, inden du vælger, hvor din hund, kat eller undulat skal behandles. Spørg også ind til behandlingen, så der ikke opstår uventede udgifter.

Valg af dyrlæge (billede)

Ankenævnet for dyrlæger

Hvis tingene går skævt i mødet med dyrlægen, kan du mod et gebyr på 160 kroner klage over pris og behandling i Ankenævnet for Dyrlæger. Du skal først klage til dyrlægen selv, og det er en betingelse fra ankenævnet, at du har lidt et økonomisk tab i forbindelse med behandlingen.

I mange tilfælde drejer sagerne sig om, at dyrlægen ikke har oplyst fyldestgørende om for eksempel priser og behandling. For eksempel har nævnet afsagt dom om, at en dyrlæge ikke må opkræve honorar for at have opereret en kat uden ejerens samtykke.

Siden 2008 har nævnet behandlet 112 klager. I 31 tilfælde har klagerne fået ubetinget eller delvist medhold.

Lukket indhold: 
ikke sat

Få priser fra flere dyrlæger

Den Danske Dyrlægeforening skønner, at inden for de seneste par år har smådyrspraksis generelt haft en omsætningsnedgang på cirka 10 %. Mange dyrlæger oplever sig presset på brødet.

Som forbruger kan man blandt andet konstatere det ved, at priserne på de helt typiske konsultationer generelt bliver sat ned. Det kan altså betale sig at ringe rundt og høre på prisen for vaccination og tandrensning.

Når du får prisen oplyst, er det vigtigt at sammenholde den med en række parametre. For eksempel:

  • Er dyrlægen med i en vagtordning?
  • Er der mulighed for indlæggelse?
  • Hvilke behandlingsmuligheder tilbyder dyrlægen?

Spørg ind til behandlingen

Dyrlægen har pligt til at informere og vejlede, herunder oplyse om behandling og priser, derfor kan du med held spørge om følgende inden behandling:

  • Hvordan foregår behandlingen?
  • Er der alternativer til den valgte behandling?
  • Hvordan er prognosen/virkningen af behandlingen?
  • Er der udgifter til medicin?

Find din dyrlæge

På Den Dansk Dyrlægeforenings hjemmeside kan du søge på dyrlæger i dit område. Der kan du også se en liste på de cirka 10 % af landets cirka 650 praktiserende dyrlæger, som har tilsluttet sig en frivillige godkendelsesordning.

Find en dyrlæge på dyrlægeforeningens hjemmeside

Brug for mere hjælp?

Ring til vores rådgivning

Mandag til fredag kl. 9-12

på telefon 77 41 77 41.

Husk!

Er du medlem, skal du logge ind først.
Du loger dig ind, øverst i højre side- Tak!

Tænk 140/2013 (billede)
3.5.2013

Tema: Tandlæger tjener på din loyalitet. Trods stor utilfredshed er det kun få, der klager over...