Bud nr. 6: Tag ansvar for din økonomi

Du sætter din underskrift på et stykke papir, og vupti, du har accepteret et lån på mange tusinde kroner uden at have helt styr på, hvor meget du betaler i rente. Eller du har sagt ja til at kurssikre mellemfinansieringen ved et huskøb uden at ane, hvad det indebærer.

Og det er helt forståeligt, ifølge Thomas Zoëga Ramsøy, hjerneforsker og ph.d. tilknyttet Hvidovre Hospital og Handelshøjskolen CBS. Forklaringen på vores økonomiske uansvarlighed ligger i vores hjerner.

”Biologisk set er vores hjerne ikke udviklet til at tage os af penge. Når vi skal tænke på penge, så er vi nødt til at bruge områder af hjernen, som har med følelser at gøre. Så det er den følelsesbetonede hjerne, der får ansvar for vores penge. Og derfor har vi svært ved at tage rationelle, logiske beslutninger om økonomi.”

Men det er ikke noget, vi skal have det dårligt med. Hjernen er ikke noget, vi styrer - den styrer os, som hjerneforsker Andreas Roepstorff har sagt. Vi er irrationelle og følelsesstyrede, og det meste af vores tankevirksomhed er ubevidst, også når det gælder penge.

Fra indtjening til forbrug

Sociolog fra CBS Ole Bjerg mener, at vores inkonsekvente forhold til penge hænger sammen med samfundets udvikling i øvrigt. Vi definerer os ikke længere ud fra, hvad vi udfører eller tjener, men hvad vi køber og bruger:

”Vi har udviklet os fra et produktionssamfund til et forbrugssamfund. Vi forholder os til hinanden gennem vores forbrug,” forklarer Ole Bjerg og uddyber:

“Det med at overlade den kedelige side af økonomien til banken er en fortrængning. Vi fortrænger pengenes kedelige side.”

En skam ikke at have råd

”Der er en vis skam forbundet med ikke at have råd til noget. Man ville fx nok ikke fortælle, at man ikke har råd til at gå med i byen. Vi kan ikke have, at der er noget, der ikke er muligt. Det gælder også i vores forhold til penge. Og bankerne har indtil for nylig spillet med på det med kviklån og ved at give indtryk af, at man bare skulle snakke med bankrådgiveren, og så blev der tryllet penge frem,” siger sociolog Ole Bjerg.

Han konkluderer om vores økonomiske ansvarlighed:

”Folk er ikke blevet mindre ansvarlige, de oplever bare, at deres ansvar ligger et andet sted.”

I følge Ole Bjerg føler vi i dag et ansvar for at få mest muligt ud af livet, og at det er blevet så vigtigt for os, at det er blevet en moralsk nødvendighed at udnytte livet til sidste dråbe. Derfor er pengemangel virkelig noget, som spænder ben for det gode liv.

Tag ansvar

Den gode nyhed er, at det i følge hjerneforsker Thomas Zoëga Ramsøy er muligt at lære at tage ansvar.

”Hvis du træner dig i penge, så vil din hjerne lære det, for hjernen er elastisk og gearet til at lære. Vores opmærksomhed skal mobiliseres til at sætte regninger og økonomi ind i et system, så vi husker at tage os af det. Så det handler om at finde motivationen.”

Hvordan finder man så motivationen til at tage et økonomisk kørekort?

Nogle mennesker beslutter sig for økonomisk ansvarlighed, når de får børn, andre, når de indkaldes i fogedretten, og nogle gør det aldrig. Ole Bjerg har et bud på en påvirkning udefra, der får mange til at tage pengene alvorligt:

”Begivenheder som den finansielle krise kan være med til at ændre vores forhold til penge. Vi ser en tendens til, at pengeknaphed i dag anses som et kollektivt og ikke individuelt fænomen, hvilket gør det nemmere at tale om og håndtere.”