Storm og skybrud - dine rettigheder

Google+twittetFacebookTip en ven
4.7.2011

Vejret kan forårsage store skader på din ejendom. Og når skybrud, storm eller andet uvejr rammer Danmark, er det godt at have styr på dine rettigheder, så du kan få dækket skaderne af forsikringen.

Storm og skybrud - dine rettigheder (billede)

Testresultater

Du skal reagere hurtigt

Det er vigtigt, at du prøver at rette op på skaderne med det samme, hvis din bolig er hårdt ramt af uvejr.

  • Kontakt forsikringsselskabet hurtigt. De kan sørge for, at du får hjælp til at fjerne vandet eller pressinning over taget med det samme, hvis skaden er alvorlig.
  • Hvis forsikringsselskabet har travlt, og du ikke kan komme igennem til dem og få hjælp, så gå selv i gang med at redde stedet og dine ting.
  • Vent ikke på, at taksatoren fra forsikringsselskabet kommer hjem til dig, men begynd selv at udbedre skaderne, og sæt affugtning i gang, hvis der er tale om vandskade.
  • Hvis der for eksempel er tale om vandskabe, kan du leje en vandstøvsuger i et byggemarked og bruge den til at fjerne vandet, eller du kan få et professionelt firma til at gøre det for dig. Du vil højst sandsynligt få dækket udgifterne til redningsarbejdet, hvis forsikringen accepterer at dække din skadesag.

Du skal dokumentere skaden

  • Prøv at begrænse de værste skader ved at fjerne tingene fra de oversvømmede eller skadede rum. Forebyg også yderligere skader ved for eksempel at få lagt en presenning over huller i taget eller dække ødelagte ruder ved storm.
  • Sørg for at tage billeder af skaden, så du har dokumentation. Det er især vigtigt, hvis det er nødvendigt med akutte reparationer.
  • Du må ikke smide tingene ud, for i mange tilfælde skal forsikringsselskabets taksator se de beskadigede ting for at vurdere skadens omfang.
  • Hvis du alligevel vælger at smide ting ud, så dokumenter skaden ordentligt. Tag billeder af tingene, inden de ryger ud, og find boner frem på dem.

Særligt ved storm: Vindstyrken skal være 17,2 meter per sekund

Det er forskellige forsikringer, der dækker, alt efter hvad der bliver ramt af stormen.

Bygningsforsikring: Dækker skader på dit hus, garage, skure og småbygninger. Det kan fx være tagsten, der er blæst ned eller knuste ruder.

Indboforsikring: Dækker skader på eksempelvis møbler og tæpper, der sker som følge af en samtidig stormskade på bygningen. Genstande, der befinder sig udendørs, dækkes normalt ikke.

Bilforsikring (kasko): Dækker skader på bilen, der kan komme fra væltede træer eller nedfaldne tagsten.

Ulykkesforsikring: Udbetaler erstatning ved dødsfald, eller hvis du får en personskade, der medfører et varigt mén på mere end fem eller otte procent.

Hos Forsikring og Pension kan du se en oversigt over forsikringsvejret

Særligt ved skybrud: Kloakken skal være velholdt

Indbo- eller villaforsikringen dækker, hvis din bolig er oversvømmet efter et voldsomt skybrud. Men kun hvis dit kloaksystem er normalt, ustoppet og velholdt.

Årsagen til oversvømmelsen skal være, at skybruddet er så voldsomt, at et normalt og velfungerende kloaksystem ikke kan klare presset fra regnen.

For at forsikringen dækker, skal der per definition være tale om et såkaldt skybrud i dit boligområde.

Se, om der er tale om skybrud i dit område hos Forsikring og Pension

Læs, hvordan du kan beskytte din bolig hos Forsikring og Pension

Kilde: Forsikring og Pension

Af Therese Dons Christensen og Annelene Højvang Larsen

Brug for mere hjælp?

Ring til vores rådgivning

Mandag til fredag kl. 9-12

på telefon 77 41 77 41.

Husk!

Er du medlem, skal du logge ind først.
Du loger dig ind, øverst i højre side- Tak!

Tænk 140/2013 (billede)
3.5.2013

Tema: Tandlæger tjener på din loyalitet. Trods stor utilfredshed er det kun få, der klager over...