Støvsugere: Sådan får du mindst støv i hjemmet

Google+twittetFacebookTip en ven
22.6.2012

Hvis du for alvor vil have styr på støvet derhjemme, skal du blandt andet støvsuge ofte, lufte ud, og så er det vigtigt at støvsuge forlæns.

Støvsugere: Sådan får du mindst støv i hjemmet (billede)

Støvsug mindst en gang om ugen

Som tommelfingerregel bør du støvsuge din bolig grundigt en gang om ugen. Bor I mange mennesker og dyr sammen på lidt plads, kan det dog være nødvendigt med ekstra rengøring.

Luft ud, når du støvsuger

Når du støvsuger, hvirvles der uundgåeligt støv op, så du bør altid lufte ud med gennemtræk under og efter støvsugning.

Gå fremad

Hvis du vil mindske mængden af støv, der hvirvles op under støvsugningen, kan du gå fremad, mens du støvsuger.

Der hvirvler nemlig mindre støv op, når du går på det ”rene” gulv og skubber støvsugeren foran dig, i forhold til hvis du går på det ”snavsede” gulv og bakker med støvsugeren trækkende efter dig.

Gå efter HEPA-filtre

Når du skal vælge støvsuger, er det vigtigt at undersøge, om modellen har et godt støv- og mikrofilter. Du skal gå efter de såkaldte HEPA-filtre eller filtre med samme standarder som HEPA-filtre.

Ikke alene sørger filtret for at filtrere luften under støvsugningen – det sørger også for, at støvet bliver i støvsugeren.

Hvis du er disponeret for støvallergi eller allerede har udviklet den, så er de særligt vigtigt, at din støvsuger har et godt filter.

Det kan forhindre, at din tilstand forværres og kan måske ligefrem forbedre tilværelsen for dig, hvis du er astmatiker eller allergiker.

… men vær kritisk

Det er dog ikke alle modeller med HEPA-filtre, der holder tæt. Vi oplever ofte utætheder i maskinerne, der gør at støvet fiser uden om filtrene.

Orienter dig derfor i testresultaterne og lad være med at se HEPA som en generel blåstempling af en model.

Vær dog opmærksom på, at alle støvsugere hvirvler støvet op, og hvis det virkelig er et problem for dig med din allergi at støvsuge, bør du enten have en specialmodel eller få en anden til at gøre det sure arbejde for dig.

Få mindre støv i dit hjem

  • Luft ud med gennemtræk 5-10 minutter 3 gange om dagen.
  • Luft ud med gennemtræk under rengøring.
  • Undgå rygning i dit hjem.
  • Nedsæt antallet af tændte stearinlys.
  • Dyr giver ekstra støv til boligen.
  • Tør dit tøj ude.
  • Luk døren til det rum, hvor din tørretumbler er i gang og luft derefter ud.
  • Hav en måtte ved indgangsdøren.
  • Ryst dyner og tæpper udendørs.

Læs mere hos Astma-Allergi Danmark

Brug for mere hjælp?

Ring til vores rådgivning

Mandag til fredag kl. 9-12

på telefon 77 41 77 41.

Husk!

Er du medlem, skal du logge ind først.
Du loger dig ind, øverst i højre side- Tak!

Tænk 140/2013 (billede)
3.5.2013

Tema: Tandlæger tjener på din loyalitet. Trods stor utilfredshed er det kun få, der klager over...