Patientombuddet: Klage over behandling i sundhedsvæsnet

Er du utilfreds med en faglig behandling, du har fået i sundhedsvæsnet, kan du klage til Patientombuddet. Det er også her du skal klage, hvis dine patientrettigheder er blevet tilsidesat.

Patientombuddet: Klage over behandling i sundhedsvæsnet (billede)

Klag over sundhedsfaglig virksomhed

Patientombuddet er en uafhængig, statslig institution under Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Du kan klage til Patientombuddet over det, der kaldes faglig virksomhed. Det vil sige det arbejde, som udføres af forskelligt sundhedspersonale, f.eks.

  • undersøgelser
  • behandling
  • pleje
  • information og samtykke
  • udfærdigelse af lægeerklæringer
  • videregivelse af helbredsoplysninger.

Du kan klage over en faglig behandling, du har fået af en konkret læge eller sygeplejerske, eller du kan klage over et samlet behandlingsforløb, uden at rette klagen mod en bestemt sundhedsperson.

Læs mere i Patientombuddets vejledning om klagemuligheder

Tilsidesættelse af patientrettigheder

Du kan også klage, hvis du mener, du har fået tilsidesat dine patientrettigheder f.eks.

  • retten til frit og udvidet frit sygehusvalg
  • sygehusenes kontaktpersonordning
  • betaling for sygehusbehandling i udlandet.

Læs mere i Patientombuddets vejledning om klagemuligheder

Ankeinstans for Patientforsikringen og psykiatriske patientklagenævn

Patientombuddet behandler klager over Patientforsikringens afgørelser om erstatning og afgørelser fra de lokale psykiatriske patientklagenævn vedrørende tvangsbehandling mm.

Kontaktoplysninger

Du skal sende klageskema til:

Patientombuddet
Finsensvej 15
2000 Frederiksberg

Fax: 72 28 66 01

Telefon: 72 28 66 00, dagligt kl. 10-14

Alle klager over den faglige behandling i det danske sundhedsvæsen kan sendes hertil. Kan Patientombuddet ikke selv behandle en klage, bliver den automatisk videresendt til den rette myndighed.

Find klageskema og skriftlig klagevejledning hos på Patientombuddets hjemmeside

Hjælp til at skrive en klage

Hvis du har brug for mere hjælp eller vejledning til at skrive din klage, kan du kontakte de regionale patientkontorer.

Find Patientombuddets liste med kontaktoplysninger på dit regionale patientkontor i menuen i højre side her

Klagegebyr og ankemuligheder

Det koster ikke noget at klage til Patientklagenævnet.

Hvis du ikke får medhold i din klage, har du desværre ikke mulighed for at anke den. Ønsker du at gøre mere ved sagen, er du nødt til at få den ført ved domstolene.

Hvis du ønsker erstatning

En klage til Patientombuddet kan aldrig udløse patienterstatning.

Er du kommet til skade som følge af behandling eller undersøgelse i sundhedsvæsnet, skal du anmelde skaden til Patientforsikringen.

Læs om at søge erstatning hos Patientforsikringen her

Læs mere om Patientombuddet på www.patientombuddet.dk

3.2.2012

Indkøbskurv

Nyhedsbrev

Modtag test, nyheder og gode råd
- 2 gange om ugen.

Husk: Er du medlem? Log på tænk.dk før du tilmelder dig.

Indkøbskurv