Der kommer hele tiden nye mærkningsordninger, der kan fortælle, om et hotel handler økologisk, er miljøvenlige eller forpligter sig til at have gode arbejdsforhold.
Der er over 100 mærkninger af hoteller i dag, hvoraf de fleste er specifikke for en bestemt lokation. Det kan gøre det svært at gennemskue, hvilke hoteller der er mest bæredygtige og miljøvenlige.
Vi giver derfor en oversigt over de mest kendte internationale mærker, certificeringer og konventioner, som du kan gå efter, hvis du vil vælge et hotel, der tager samfundsansvar.
De fleste af mærkningerne har dog endnu relativt få certificerede hoteller.
EU-blomsten og Svanemærket
Svanen og Blomsten er begge miljømærker, der stiller en række krav til miljøforhold, men derimod ikke til sociale forhold på hotellerne.
Svanen er det nordiske miljømærke, mens Blomsten anvendes i hele Europa.
Søg efter blomstermærkede hoteller
(sæt produkter/serviceydelser til Tourist Accommodation)
Se liste over svanemærkede hoteller i Danmark
Læs mere om hoteller mærket med Blomsten og Svanen (åbner i nyt vindue)
Green Key/Den Grønne Nøgle
Green Key er et internationalt miljømærke, der tidligere er kendt som Den Grønne Nøgle.
Kriterierne for at opnå Green Key skal sikre, at virksomhederne gør en ekstra indsats på miljøområdet til fordel for gæsterne, de ansatte, økonomien og ikke mindst for miljøet og klimaet.
Her kan du søge på hoteller med miljømærket i over 20 lande (åbner i nyt vindue)
(Vælg Countries i menuen øverst)
Læs mere om kriterierne for Green Key (åbner i nyt vindue)
Green Globe
Når det kommer til traditionelle fritidsrejser, er Green Globe en af de vigtigste certificeringer inden for turisme.
Certificeringen er medlem af Rådet for Bæredygtig Turisme (Tourism Sustainability Council, TSC), som er en international standard for bæredygtig drift og ledelse af rejse- og turismevirksomheder.
Gå til Green Globes hjemmeside (åbner i nyt vindue)
LEED
LEED er en international certificering inden for miljøledelse (Leadership in Energy and Environmental Design). Certificeringen har til formål at sikre bygningskonstruktioner, der er miljøvenlige og sikrer et godt og sundt indeklima.
Anvendelse af sparepærer, vandopsamling og genbrug af materialer er nogle af de ting, der vurderes, hvis en virksomhed skal certificeres.
Gå til LEED.net (åbner i nyt vindue)
ECPAT
ECPAT International er et globalt netværk, der arbejder for bekæmpelse af børneprostitution, børneporno og trafficking af børn til seksuelle formål.
De fleste af de 21 besøgte hoteller har underskrevet ECPAT. Imidlertid er det kun Barceló på Mallorca og det besøgte Accor-hotel i Thailand, der har klare retningslinjer for, hvordan personalet i receptionen skal agere, hvis en turist tjekker ind med en ny ledsager, der kan være mindreårig.
Læs mere om ECPAT (åbner i nyt vindue)
ISO 26000 og DS 26001
ISO 26000 er en international vejledende standard inden for socialt ansvar. Formålet er dels at opfordre alle typer af organisationer til frivilligt at arbejde med socialt ansvar, dels at vejlede organisationer indenfor koncepter, definitioner og evalueringsmetoder på området.
Den giver en fælles forståelse for hvad CSR egentlig er, og den fungerer samtidig som en slags tjekliste for, hvad der skal tages stilling til, og hvad der bør gøres, før organisationer kan tillade sig at sige, at de opfører sig samfundsmæssigt ansvarligt.
ISO 26000 ligger til grund for en dansk standard, DS 26001, der også gør det muligt for danske virksomheder at dokumentere deres indsats ved at blive certificeret og få en uafhængig tredjepart som en garanti for troværdigheden.
Læs mere om ISO 26000 (åbner i nyt vindue)
Læs mere om DS 26001 (åbner i nyt vindue)
Global Compact
FN's Global Compact er et internationalt initiativ, hvor virksomheder kan forpligte sig til at tilpasse deres aktiviteter og strategier til ti universelt accepterede principper inden for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption.
Principperne bygger på en række udbredte konventioner.
Læs mere om Global Compact (åbner i nyt vindue)
Sustainable Travel International
STI er en non-profit organisation, som promoverer ansvarlig turisme, støtter bæredygtig udvikling og hjælper turister og rejseudbydere med at tage hensyn til miljøet og lokalsamfund.
Organisationen tilbyder virksomheder træming og uddannelse i bæredygtighed, og den har en eco-certificering, som virksomhederne kan opnå.
Læs mere om Sustainable Travel International (åbner i nyt vindue)
Biosphere Tourism
Biosphere-certificeringen er sponsoreret af Institut for Ansvarlig Turisme. Certificeringen anerkender turistvirksomheder, der har gjort bæredygtig turisme til en central del af sine aktiviteter.
Læs mere om Biosphere Tourism (åbner i nyt vindue)
Travelife
Travelife er skabt af sammenslutninger af europæiske rejsearrangører for at støtte en effektiv og omkostningseffektiv indførelse af principperne om bæredygtighed blandt rejseselskabernes leverandører for eksempel hoteller.
Brug for mere hjælp?
Ring til vores rådgivning
Mandag til fredag kl. 9-12
på telefon 77 41 77 41.



