Gode råd
Af Julie Hjerl Hansen / Foto Jonas Pryner Andersen
Når børn er halvandet til to år gamle, begynder de at blive mere selektive omkring, hvad de spiser. Det var ganske praktisk, dengang mennesket levede i naturen.
For i den alder begynder børn at blive mindre afhængige af moren og kan løbe omkring på egen hånd, og så er det smart nok, at de ikke kaster sig over de første røde bær, de ser.
I dag giver mekanismen imidlertid anledning til frustration for de fleste forældre, når sønnike nægter at spise sine grøntsager, så han kan vokse sig stærk. Men der er håb for trængte forældre med ’kræsne’ børn.
Forskningen viser nemlig, at hvis man ruster sig med en god portion tålmodighed og beslutter sig for at gøre en indsats, så kan man udvide sit barns madvaner.
Giv babyen forskellige smage
Allerede når moren er gravid og ammer, kan det være en god ide at spise varieret. Fra omkring sjette graviditetsmåned er babyers sansesystem så veludviklet, at de kan opfatte smags- og aromastoffer i fostervandet.
Modermælken tager smag af nogle krydderier og grøntsager, og derfor har ammebørn ofte lettere ved at spise forskellige ting end børn, der har fået flaske.
Præg barnets smagsløg de første to år
Jo mere børnene har smagt i den første periode af deres liv, jo mere villige er de til at smage forskellige ting, når den ’kræsne periode’ starter. Det gælder både forskellige smag og teksturer.
Giv barnet 8-10 gange til at vænne sig til ny mad
Nogle ting, som for eksempel banan, kan de fleste børn lide med det samme, men mange madvarer bryder børnene sig ikke umiddelbart om, for eksempel bitre grøntsager.
For børn under to år skal man som tommelfingerregel blive ved med at prøve otte til ti gange, før de lærer at holde af en ny smag.
Skab en god stemning omkring middagsbordet
Det betyder også noget, hvordan det foregår, når man spiser. Det er vigtigt, at det er rart at
sidde ved middagsbordet, for børn kan også godt nægte at spise i trods, hvis man presser dem for meget.
Tal om maden
Man kan hjælpe børn til at lære at være mindre kræsne ved at give dem et sprog omkring maden. Det er vigtigt, at man taler med børnene om, hvordan tingene smager og lærer dem at sætte ord på smagsnuancerne.
Kilde: Helene Hausner, ph.d. ved institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet, Maria Haukrogh, ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen og Bent Egberg Mikkelsen, professor ved Aalborg Universitet
