Safari - Apples egen browser

Safari - Apples egen browser (billede)
4. marts 2014
Af Frederik Dam Sunne

Safari er udviklet af Apple, og det er den browser, der på forhånd er installeret, når du køber en computer fra Apple.

Fordele

  • Safari er en af de hurtigste og mest stabile browsere på markedet.
  • Den er let og intuitiv at bruge.
  • Har rigtig gode sikkerhedsfunktioner og en stærk integration med Apple-computere.

Ulemper

  • Der er ikke ret mange muligheder for at personliggøre browseren, så den passer til dine personlige behov.
  • Apple har tidligere udviklet Safari til Windows. Denne udvikling ophørte i 2012, hvorfor Windows-brugere bør holde sig fra Safari.

Tip

Safari - i lighed med alle nyere browsere tilbyder funktionen privat browsing. Funktionen hedder “Incognito” i Chrome, “privat” i Firefox, mens Internet Explorer kalder det “InPrivate”.

Funktionen dækker over, at browseren i denne tilstand ikke husker, hvilke sider du besøger, eller informationer du udfylder. Desuden slettes alle cookies, som er opsamlet, mens funktionen er aktiv, efter du lukker vinduet - med undtagelse af Safari, som kun sletter udvalgte cookies.