Se mere
Kalcium i danskernes kost
Danskerne mangler generelt ikke kalk. Undersøgelser af danskernes kostvaner, viser at indtaget er højt i forhold til det anbefalede niveau, og kun få (2 %) får mindre end den nedre grænse. Nyere forskning har rapporteret om øget forekomst af hjertekarsygdomme med indtag af kalcium som kosttilskud.
Tilmed har man ved indtag af mejeriprodukter set en beskyttende virkning i forhold til hjertekarsygdomme. Dette understreger igen, at det optimale er, at man får dækket sine vitaminer og mineraler gennem kosten, og er man sund og rask, er det unødvendigt og muligvis uhensigtsmæssigt at tage kosttilskud med kalcium, med mindre man tilhører en af risikogrupperne.
Kilder til kalcium i danskernes kost
De bedste kilder til kalk i kosten, er mælk og andre mælkeprodukter, som er kilde til 60 % af danskernes kalkindtag. Drikker man ikke mælk eller spiser mælkeprodukter, kan det derfor være svært at få nok kalk. Store mængder af mørkegrønne bladgrøntsager kan være et alternativ, samt kål, broccoli, bønner, nødder og fede fisk, som også er kilder til kalk, men det kræver store mængder for at komme op på det anbefalede indtag.
Kalcium og kosttilskud
Særligt for børn og teenagere der vokser, er det vigtigt at få kalk, som er en vigtig del af opbygningen og vedligeholdelsen af knogler og tænder. Drikker man ikke mælk eller spiser mælkeprodukter, skal man være særligt opmærksom på, om man er dækket ind gennem andre kalciumholdige fødevarer i kosten. Her kan det være relevant at drøfte med sin læge, om et kosttilskud er nødvendigt.
Bliv medlem
Indkøbskurv
Log på tænk.dk
Nyhedsbrev
Modtag test, nyheder og gode råd - 2 gange om ugen.
Husk: Er du medlem? Log på tænk.dk før du tilmelder dig.













