Regler og standarder for børn i bilen

Google+twittetFacebookTip en ven
25.10.2012

Alle autostole skal være godkendt efter en europæisk standard. Og det kan koste et klip i kørekortet, hvis børn ikke er spændt korrekt fast i bilen.

Testresultater

Lovpligtigt at spænde fast i godkendt udstyr

En autostol er godkendt til en specifik vægtklasse, for eksempel "9-18 kg".

Barnet skal spændes fast i godkendt udstyr, der passer til højde og vægt.

Udstyret skal have en ECE 44-03 eller 44-04 godkendelse (international standard). En T (svensk) eller DS (Dansk Standard) godkendelse er IKKE nok.

Er det nok, at stolen er godkendt?

Nej. I praksis er alle autostole på det danske marked godkendt. Og om den er godtkendt efter 44-03 eller 44-04 er ligegyldigt, set ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt.

Du undgår bøder ved at bruge en godkendt autostol. Men vores test viser, at det langt fra er en garanti for, at stolen yder en god beskyttelse af barnet.

Vælg derfor blandt de autostole, der klarer sig godt i vores test.

Passagerer under 135 cm skal i sele

Det koster et klip i kørekortet, hvis man kører med en passager under 135 cm, der ikke er spændt fast i godkendt sikkerhedsudstyr, som passer til højde og vægt.

Man må gerne have et ekstra barn, som er over tre år, med i bilen ved såkaldt ”lejlighedsvis befordring over en kort afstand”. Også selv om barnet ikke sidder i særligt udstyr (barnestol/selepude). Barnet skal så spændes fast med den almindelige sele og sidde på bagsædet.

Brug for mere hjælp?

Ring til vores rådgivning

Mandag til fredag kl. 9-12

på telefon 77 41 77 41.

Husk!

Er du medlem, skal du logge ind først.
Du loger dig ind, øverst i højre side- Tak!

Tænk 140/2013 (billede)
3.5.2013

Tema: Tandlæger tjener på din loyalitet. Trods stor utilfredshed er det kun få, der klager over...