Forskellen på en duovogn og en kombivogn

Google+twittetFacebookTip en ven
8.5.2012

Vordende forældre står over for et kæmpe udvalg, når de skal vælge transportmiddel til deres lille ny. Der er penge at spare, hvis man vælger at købe barnevogn og klapvogn i ét, men hvad er forskellen på en duovogn og en kombivogn?

Forskellen på en duovogn og en kombivogn (billede)

Testresultater

Et stel - to funktioner

En duovogn fungerer således, at du får både en barnevognskasse og et klapvognssæde til det samme stel.

Så når dit barn er vokset ud af barnevognskassen, sætter du bare klapvognsædet på i stedet, og du kan bruge vognen flere år endnu.

Lille barnevognskasse i duovogn

Barnevognskasserne er dog ikke så store som på en almindelig barnevogn, så du får forholdsvist hurtigt brug for klapvognssædet.

I Tænks test af duovogne har Basson Genua den længste barnevognskasse på 84 cm. Modellerne fra Teutonia og Brio kun er 79 centimeter lange.

Du skal altså regne med, at dit barn vokser ud af dem, når de er et sted mellem 9 og 12 måneder. Til gengæld kan barnet i alle vognene komme helt ned at ligge i klapvognssædet.

Kombivogn: En lift i klapvognen

En kombivogn er derimod en klapvogn, hvor du har mulighed for at sætte en babylift i. Det vil sige, at du kan bruge den allerede fra barnet er nyfødt.

Liften er dog endnu mindre end barnevognskassen til en duovogn, så du kommer hurtigt til at bruge klapvognen.

Der findes dog adskillige former for køreposer og bløde lifte, som man kan pakke barnet ind i, så de stadig ligger varmt og godt.

Af Astrid Lærke Rantorp

Brug for mere hjælp?

Ring til vores rådgivning

Mandag til fredag kl. 9-12

på telefon 77 41 77 41.

Husk!

Er du medlem, skal du logge ind først.
Du loger dig ind, øverst i højre side- Tak!

Tænk 141/2013 (billede)
7.6.2013

Netkonkurrencer: Ét klik og du begraves i uønskede spammails. Find det rette udstyr til at...