Gode råd
Se også
Det kan du klage over
Har dit forsikringsselskab truffet en afgørelse, du er uenig i, kan du klage til Ankenævnet for Forsikring.
Klagen skal vedrøre dine egne forsikringer. Du kan altså ikke klage over en afgørelse, der er truffet af en eventuel modparts selskab.
Kun private forsirkingsforhold har ankenævnet kompetence til at behandle. Undtaget er dog klager vedrørende motorkøretøjsforsikring, selvom der er tale om erhvervskøretøjer.
Vigtigt inden du klager
Du kan først klage til ankenævnet, når du har klaget til selskabet over afgørelsen, og selskabet har fastholdt sin afgørelse eller har undladt at besvare din klage.
Sørg for at klage skriftligt og gem al korrespondance, så du kan dokumentere, at der er en uenighed. Gem derfor kopier af alt, hvad du skriver til selskabet, og gem eventuelle svar, du har fået fra selskabet, for eksempel hvis selskabet har skrevet, at det ikke vil ændre på sin afgørelse.
Sådan klager du
Du skal udfylde klageskema i hånden og sende det til:
Hent klageskema i PDF-format her
Hent og udfyld klageskema i Word-format her
Kontakt på telefon
Hvis du har problemer, kan du tinge til ankenævnet på:
Tlf. 33 15 89 00 kl. 10-13
Klagegebyr
Ankenævnet opkræver et gebyr på 200 kr. for behandlingen af en klagesag.
Du skal indbetale beløbet, før sagen kan tages op.
Gebyret tilbagebetales, hvis ankenævnet ikke kan behandle sagen, eller hvis nævnets afgørelse giver klageren helt eller delvis medhold i klagen.
Godkendt ankenævn
Ankenævnet for Forsikring er et godkendt ankenævn oprettet af Forbrugerrådet og brancheorganisationen Forsikring & Pension.
Ankenævnet behandler tvister mellem forsikringstagere og forsikringsselskaber, der er tilsluttet nævnet, men kan også afgive udtalelser om uoverensstemmelser med forsikringsselskaber, der ikke er tilsluttet nævnet.
Bliv medlem
Indkøbskurv
Log på tænk.dk
Nyhedsbrev
Modtag test, nyheder og gode råd - 2 gange om ugen.
Husk: Er du medlem? Log på tænk.dk før du tilmelder dig.













