Finansielle rådgivere - undgå at blive snydt

Google+twittetFacebookTip en ven
28.8.2012

Gode råd kan være dyre, især hvis man i forvejen har en trængt økonomi. Gældsrådgivere kan hjælpe dig med at få styr på økonomien, men sørg for at de reelt hjælper dig og ikke blot er en ekstra udgift.

Finansielle rådgivere - undgå at blive snydt (billede)

Lav skriftlig kontrakt

Lav altid en skriftlig kontrakt. Den skal fortælle, hvordan begge parter står, hvis den ene part pludselig ønsker at afbryde samarbejdet. Desuden skal der stå, hvilke konkrete ydelse der betales for og vilkårene for betaling.   

Betal kun mindre beløb

Betal aldrig større beløb ved kontraktens indgåelse. Du har ingen sikkerhed for, at du får den ydelse, du betaler for. Derimod er det normalt med et mindre månedligt beløb, som kan stoppes, hvis aftalen ikke overholdes.

Behold selv originale dokumenter

Aflever aldrig originale dokumenter. Det stiller dig dårligt i forhold til at få ny rådgivning, hvis du pludselig må afbryde samarbejdet med din gældsrådgiver.

Udarbejd strategi for håndtering af kreditorer

Udarbejd en fælles strategi for, hvordan I håndterer kreditorerne. Når gældsrådgiveren har sendt brev ud, indser kreditorerne, at de er en del af køen, som forsøger at inddrive skyldners penge.

Derfor vil kreditorerne ofte kontakte dig for at forsøge at lave en aftale uden om gældsrådgiveren. Disse aftaler kan dog være farlige, da de ofte ender med at være dyrere.

Få indblik i korrespondance med kreditorerne

Det er vigtigt at skabe en god dialog med dine kreditorer - og at være ærlig over for dem. På den måde undgår du nemmere fogedsager og de økonomiske ekstraudgifter, som det medfører.

Få indblik i den korrespondance, som gældsrådgiver og kreditor har. Det er din sikkerhed for, at du for noget for dine penge - og at den gode dialog etableres.

Brug din sunde fornuft

Som reglerne er i dag, kan alle kalde sig "gældsrådgiver". Derfor er det vigtigt at være kritisk over for den person eller firma, som muligvis skal varetage dine økonomiske interesser.

Af Annelene Højvang Larsen

Brug for mere hjælp?

Ring til vores rådgivning

Mandag til fredag kl. 9-12

på telefon 77 41 77 41.

Husk!

Er du medlem, skal du logge ind først.
Du loger dig ind, øverst i højre side- Tak!

Tænk 140/2013 (billede)
3.5.2013

Tema: Tandlæger tjener på din loyalitet. Trods stor utilfredshed er det kun få, der klager over...