Få råd til forsikring på SU

Google+twittetFacebookTip en ven
3.9.2012

Det kan virke som en stor post i budgettet at skulle købe forsikring, når du er på SU. Der er dog mange penge at spare, hvis du følger rådene til, hvordan du kan skære de dyre hjørner af og gøre det mere økonomisk overskueligt at være forsikret.

Få råd til forsikring på SU (billede)

Sæt beløbet på din selvrisiko op

Hvis du vil spare penge på den årlige udgift til forsikringen, kan en mulighed være at hæve beløbet på din selvrisiko.

På den måde vil du få færre penge udbetalt af forsikringen, hvis uheldet skulle være ude, men holde dine årlige udgifter til forsikring nede.

Drop de dyre tillægsforsikringer

Har du dyre elektronikgenstande som computer, iPad, fladskærm mm., kan du med fordel købe en elektronikforsikring i forbindelse med din indboforsikring.

Her er mange tusind kroner at spare, frem for hvis du køber de meget dyre tillægsforsikringer hos forhandlerne af elektronisk udstyr.

På den måde er du også dækket, hvis du eksempelvis spilder cola i tastaturet på din computer eller river fjernsynet på gulvet, som indboforsikringen ikke automatisk dækker.

Del regningen op og betal månedsvist

Hvis det virker uoverskueligt at skulle betale et stort beløb til forsikring årligt, kan det være en god idé at få forsikringsselskabet til at dele regningen op, så du i stedet betaler et lille beløb hver måned.

Nogle forsikringsselskaber tager høje gebyrer for at sprede udgiften over hele året, men flere tilbyder det gratis.

Rejseforsikring – hvis du rejser mere end én gang om året

Når du rejser, er du dækket af dit gule sygesikringsbevis og din ansvarsforsikring. Kun hvis du rejser du op til to gange årligt kan det betale sig at have en rejseforsikring – særligt hvis du rejser uden for EU.

Det anbefales ikke at undvære forsikring

Selvom du lever spartansk uden nogle ejendele af særlig værdi, eller hvis du eller dine forældre har masser af penge til uforudsete udgifter som brand, tyveri osv., anbefales det ikke at undvære indboforsikringen.

Det skyldes blandt andet, at du uden en ansvarsforsikring kan komme til at skulle betale millionbeløb, hvis du giver andre varige mén eller på anden måde skader andre.

Af Lisbeth Schlottmann Larsen

Brug for mere hjælp?

Ring til vores rådgivning

Mandag til fredag kl. 9-12

på telefon 77 41 77 41.

Husk!

Er du medlem, skal du logge ind først.
Du loger dig ind, øverst i højre side- Tak!

Tænk 140/2013 (billede)
3.5.2013

Tema: Tandlæger tjener på din loyalitet. Trods stor utilfredshed er det kun få, der klager over...