Billetkøb: Hvis du fortryder eller bliver syg

Du har ingen fortrydelsesret på oplevelser, men hvis du skal på festival og bliver syg, er der chance for, at din rejseforsikring refunderer din billet.

Forbrugerrådet om afbestillingsforsikring på koncertbilletter

”Man skal overveje, om det er nødvendigt at købe afbestillingsforsikring. Med tiden har man måske købt forsikringer for værdien af den koncertbillet, man ikke fik brugt. Så man må spørge sig selv, om man vil bruge penge på, at man måske ikke får brugt billetten, eller om det er en risiko, man selv tør løbe. Måske kan det bedre betale sig at lade være i længden,” siger Tina Dhanda, jurist i Forbrugerrådet.

Lukket indhold: 
ikke sat

Sælg din billet

Du skal være sikker i din sag, når du køber billet til koncerter, teater, sportsbegivenheder og andre arrangementer. For du har ikke 14 dages fortrydelsesret på billetter til oplevelser.

Hvis du fortryder eller bliver syg, kan du i stedet sætte din billet til salg, f.eks. på nettet. 

Tjek din rejseforsikring

Hvis du har købt billet til en festival, men uheldigvis bliver syg, er der gode chancer for, at dine penge ikke er spildt. For måske dækker din rejseforsikring.

  • Undersøg om din rejse- og afbestillingsforsikring refunderer festivalbilletter.

  • Tjek også, om du kan få penge tilbage på dine transportudgifter.

Køb afbestillingsforsikring

Billetlugen.dk tilbyder, at du kan tegne en afbestillingsforsikring på de billetter, du køber via deres hjemmeside.

For en merpris på 6% af billetprisen kan du forsikre dig, hvis du f.eks. skulle blive syg.

Af Therese Dons Christensen 

23.6.2011

Indkøbskurv

Nyhedsbrev

Modtag test, nyheder og gode råd
- 2 gange om ugen.

Husk: Er du medlem? Log på tænk.dk før du tilmelder dig.

Brug for mere hjælp?

Ring til vores rådgivning

Mandag til fredag kl. 9-15

på telefon 77 41 77 41.

Indkøbskurv