Kombinér øl og mad

Sæt de rette øl stævne med maden for at få det bedste ud af begge dele. Og prøv at bruge øl i madlavningen.

Hvilken øl passer til hvilken mad?

Hvilken øl, man drikker til hvilken mad, er selvfølgelig i sidste ende et spørgsmål om smag og behag. Men følgende kan være nogle udmærkede retningslinjer at tage udgangspunkt i, hvis du vil servere øl til maden:

• Lette retter kræver lette øl som for eksempel pilsner eller hvedeøl.

• Kraftige retter kræver kraftige og stærke øl som eksempelvis guldøl, specialøl eller lignende.

• Fede retter kræver også kraftige og stærke øl, der kan opveje fedmen.

Den klassiske danske julemiddag er netop et eksempel på en kraftig og fed ret, der - som testen af julebryg viste - kræver en kraftig og stærk øl.

• Til meget salt mad er det godt med en øl, der har noget bitterhed.

• Til søde retter bør du vælge en sød øl som for eksempel en porter.

Øl i mad

Du kan også med held bruge øl i selve madlavningen. Øl kan tilføre en ret noget sødme, bitterhed og fylde.
Det er nogenlunde de samme tommelfingerregler, som nævnt ovenfor, der gælder, når du skal udvælge en øl, der skal bruges i maden.
 
Hvis retten skal koge i lang tid, skal du være opmærksom på, at smagsnuancerne opkoncentreres og bliver stærkere – så pas på med at tilsætte for meget øl fra starten.

Det vil ofte være en fordel at vælge en øl, der ikke er for bitter til denne type retter. Alternativt kan man vente med at tilsætte øllen til den sidste del af tilberedningen.
Er retten blevet for bitter, kan man prøve at matche bitterheden med noget syre og sødme.

I pandekagedej fungerer det fint med øl, da kuldioxiden letter dejen, og øllen fremmer en flot brun skorpe.

Øl kan også med fordel anvendes i marinader til kød, da det har en mørnende effekt.

Der findes masser af madopskrifter, der bruger øl i maden.

Tjek blandt andet følgende links:

Danske ølentusiaster

Glocalbeer

3.12.2009

Indkøbskurv

Nyhedsbrev

Modtag test, nyheder og gode råd
- 2 gange om ugen.

Husk: Er du medlem? Log på tænk.dk før du tilmelder dig.

Brug for mere hjælp?

Ring til vores rådgivning

Mandag til fredag kl. 9-15

på telefon 77 41 77 41.

Indkøbskurv