Andre har set
Hvad skal du se efter
- Funktioner
- Hvilket ekstraudstyr medfølger?
- Størrelse
- Vægt
- Skålens kapacitet
- Kan delene tåle maskinopvask?
Funktioner og ekstraudstyr
En god foodprocessor river, snitter, hakker, rører, pisker og skærer i skiver. Derfor kan den gøre det ud for hele maskinparken af håndmikser, rivejern og kødhakker.
Der er dog forskel på, hvad de enkelte maskiner formår og hvilke ekstradele, der følger med. Nogle har for eksempel piskeplade, minihakker eller blenderkniv. Nogle kan presse citrusfrugter og enkelte kan også presse frugt- og grønsagsjuice.
Et godt råd er derfor at spørge til, hvad de enkelte maskiner kan, inden du beslutter dig. Vælg de funktioner, du regner med at få mest brug for i dit køkken.
Vægt og størrelse
Der er også stor forskel på, hvor meget en foodprocessor fylder og vejer. De testede maskiner vejer lige fra 1,3 til otte kilo. Skal du finde maskinen frem fra køkkenskabet, hver gang den skal i brug, gør du klogt i ikke at vælge den tungeste model.
Skålens kapacitet
Der er forskel på hvor store mængder, de forskellige skåle rummer. De testede maskiners maksimale kapacitet for skålene er fra 750 ml til to liter. Vælg en maskine, hvor skålen har så stor max. kapacitet som muligt, hvis du skal bruge maskinen til at ælte store brød eller røre store mængder fars ad gangen.
Maskinopvask
Tjek om det ekstraudstyr, som du regner med at få mest brug for, kan tåle en tur i opvaskemaskinen.
Foodprocessor eller røremaskine?
Har du brug for en foodprocessor eller en røremaskine? En røremaskine er typisk dyrere, større og kan rumme mere end en foodprocessor - til gengæld kan man ofte få mere ekstraudstyr til en foodprocessor. De to maskiner adskiller sig også ved, at en røremaskine har en rørearm, der sænkes ned i skålen oppe fra, mens en foodprocessor arbejder nede fra.
Bliv medlem
Indkøbskurv
Log på tænk.dk
Nyhedsbrev
Modtag test, nyheder og gode råd - 2 gange om ugen.
Husk: Er du medlem? Log på tænk.dk før du tilmelder dig.
Mest populære test
Brug for mere hjælp?
Ring til vores rådgivning
Mandag til fredag kl. 9-15
på telefon 77 41 77 41.













