Se også
Madens fedtsyrer kan opdeles i tre forskellige typer:
- Polyumættede fedtsyrer
- Monoumættede fedtsyrer
- Mættede fedtsyrer
Polyumættede fedtsyrer
De polyumættede fedtsyrer findes især i planteolier, nødder og fede fisk.
Danskerne indtager i gennemsnit 12 g polyumættet fedt pr. dag eller knap 5 % af energiindtaget.
Det anbefales at 5-10 % af det daglige energiindtag kommer fra polyumættede fedtsyrer, så en erstatning af noget af kostens mættede fedt med polyumættede fedtsyrer ville forbedre kostsammensætningen. Der findes hovedsageligt to slags polyumættede fedtsyrer i kosten - omega-3-fedtsyrer og omega-6-fedtsyrer.
Omega 3
ALA
Alfa-linolensyre (ALA) er en omega 3-fedtsyre, der findes i planteolier, frø og nødder. Specielt hørfrøolie har et højt indhold af ALA.
Der er en vis dokumentation for at ALA har en gavnlig effekt på blandt andet på kolesterol og blodtryk, men for de blandede planteolier i testen, der indeholder ALA, vil det høje fedtindtag kunne modvirke en gavnlig effekt.
For alle andre områder er der meget begrænset dokumentation for gavnlig effekt af ALA, men da ALA kan omdannes til EPA i kroppen, er det teoretisk muligt at ALA har de samme gavnlige effekter som EPA og DHA.
Da denne omdannelse kun sker i et meget begrænset omfang, skal der væsentlig mere ALA til (10 til 50 gange) for at nå virksomme doser af EPA og DHA. Specielt for KAL Hørfrøolie er dosis af ALA meget lav og dermed uden virkning.
EPA og DHA
Eicosapentaensyre (EPA) og docosahexaensyre (DHA) er begge langkædede omega 3-fedtsyrer, der findes i fisk, specielt de fede fisk og i fiskeolier.
For EPA & DHA er der god dokumentation for en forebyggende effekt på hjerte-karsygdom, hvis dosis ellers er høj nok (mellem 0,5-1 g EPA og DHA).
Pikasol har den højeste anbefalede dagsdosis af EPA og DHA på 1 g.
For Biosym, Multitabs og Active Omega-3 er dosis noget lavere (omkring 500-700 mg), mens dosis i Eye Q er så lille (250 g), at man ikke kan forvente forebyggende effekt.
Der er også god dokumentation for at høje doser (ca. 3 g) af EPA og DHA kan virke gavnligt på lindring af gigtsymptomer, primært ledsmerter og stivhed hos folk med leddegigt. I alle de undersøgte fiskeolieprodukter er dosis derfor for lav.
Derudover er der en vis dokumentation for at DHA og EPA er gavnlige for synsudviklingen hos spædbørn. Samtidig er der også begrænset dokumentation for at de har en forebyggende effekt på aldersbetinget øjensygdom, men der er ingen dokumentation for en gavnlig effekt for andre aldersgrupper.
Der er også en vis dokumentation for, at EPA og DHA har en moderat gavnlig effekt på ADHD-lignende symptomer f.eks. opmærksomhed ved indtag på omkring 0,5 g per dag, hvilket alle fiskeolieprodukterne undtagen Eye-Q sørger for.
Omega 6
Omega-6-fedtsyrer findes i næsten alle fedtstoffer og er den mest udbredte type af polyumættede fedtsyrer. Linolsyre er den hyppigst forekommende. Den omdannes i kroppen til gamma-linolensyre (GLA).
GLA
Gamma-linolensyre (GLA) findes blandt andet i Hjulkrone- og kæmpenatlysolie. Der er GLA i mange af de undersøgte produkter, men i mange tilfælde i meget små mængder.
Specielt i Eye-Q og Udos choice er indholdet i minimalt, men også i Matas Kæmpenatlysolie er indholdet så lavt, at de gavnlige effekter er tvivlsomme.
GLA er en af de fedtsyrer, hvor der er en vis dokumentation for en gavnlig effekt på ledsmerter og stivhed i gigtpatienter, men kun ved relativ høje doser og ved indtag over en længere periode. Der er ingen af de undersøgte produkter, hvor den anbefalede dosis af GLA er høj nok.
Der er også en vis sandsynlighed for at GLA har en gavnlig effekt på atopisk eksem, men dokumentationen er begrænset.
Linolsyre
Linolsyre får vi hovedsageligt fra planteolier samt fra frø og nødder. F.eks. har majs-, tidsel- og solsikkeolie et højt indhold. Blandt de undersøgte produter er det især de tre blandingsolier, der indeholder linolsyre. I de øvrige produkter er indholdet af linolsyre meget begrænset.
Der er god dokumentation for, at linolsyre nedsætter indholdet af skadelig kolesterol i blodet ved høje doser.
Indtaget af linolsyre er også blevet sammenkædet med nedsat forekomst af hjerte-kar sygdom under forudsætning af at indtaget erstattede et tilsvarende indtag af mættet fedt.
Men hvis det høje indtag af linolsyre ikke sker som en erstatning for andet fedt vil et øget indtag af fedt modvirke den gavnlige effekt.
Det er tydeligt fra litteraturen, at linolsyre har betydning for huden, da et manglende indtag påvirker huden negativt. Men der er ingen dokumentation for, at et øget indtag har gavnlig effekt på eksem på huden.
Andre polyumættede fedtsyrer
CLA
Konjugeret linolsyre (CLA) er en gruppe af fedtsyrer, der blandt andet findes i kød og mælkeprodukter. CLA i kosttilskud fremstilles ud fra vegetabilske olier, typisk tidselolie og er teknisk set en modificeret linolsyre.
Der er meget begrænset dokumentation for gavnlig effekt af CLA og i flere tilfælde tendenser til negative effekter: Der er f.eks. en vis dokumentation for vægttab, men primært på mindre kritiske steder set ud fra et sundhedsperspektiv, som f.eks. lårene.
Til gengæld er der tendens til at CLA nedsætter insulinfølsomheden og dermed forøger risikoen for en lang række sygdomme (diabetes, overvægt, hjerte-karsygdomme) samt tendens til negative effekter af CLA på immunsystemet.
Monoumættede fedtsyrer
De monoumættede fedtsyrer findes i næsten alle fedtstoffer - både animalske og vegetabilske. Den absolut hyppigst forekommende monoumættede fedtsyre i kosten er oliesyre, der findes i stort set alle fedtholdige fødevarer. Oliesyren er en såkaldt omega-9-fedtsyre og særligt raps- og olivenolie har et højt indhold af denne fedtsyre.
Danskerne spiser i gennemsnit 29 g monoumættede fedtsyrer om dagen hvilket svarer til ca. 11-12 % af energiindtaget.
Det anbefales at 10-15 % af energiindtaget kommer fra monoumættet fedt, så en erstatning af noget af det mættede fedt i kosten med monoumættet fedt ville forbedre fedtsyresammensætningen.
Vi har ikke vurderet dokumentationen for indholdet af monoumættede fedtsyrer i de testede helseolier.
Mættet fedt
De mættede fedtsyrer finder man især i animalske fedtstoffer som f.eks. smør, mælkeprodukter og kød men også i nogle plantefedtstoffer som f.eks. kokosfedt og palmefedt.
I gennemsnit spiser voksne danskere 35 g mættede fedtsyrer om dagen hvilket svarer til ca. 14 % af energiindtaget.
Generelt bør man begrænse indtaget af mættet fedt og ifølge næringsanbefalingerne bør max 10 % af det daglige energiindtag stamme fra denne type fedt.
Laurinsyre
Laurinsyre er en mellemkædet mættet fedtsyre, der findes i store mængder i kokosolie.
Der er begrænset dokumentation for gavnlige effekter af laurinsyre i forhold til hjerte-karsygdom. Men det ser ud til, at eventuelle gavnlige effekter trækkes ned af, at fedtsyren samtidig hæver indholdet af skadeligt kolesterol i blodet.
Der er også begrænset dokumentation for, at laurinsyre øger forbrændingen og sænker energiindtaget i korttidsforsøg, men der er ingen dokumentation for vægttab over en længere periode.
Andet
Lecithin
Lecithin er ikke en fedtsyre men derimod et fosforlipid. Lecithin findes i cellevægge i alle levende organismer, men udvindes ofte fra sojabønner. Lecithin tilsættes mange fødevarer, hvor den anvendes som emulgator for at forhindre, at produktet skiller.
Der er meget begrænset dokumentation for, at lecithin har en gavnlig effekt på kolesterol og dermed på hjerte-karsygdom.
Og der er ingen dokumentation for effekt på rødme og kløe, som Berthelsens Lecithin anpriser.
