Se også
Ved leje af bolig gælder en lang række regler i Lejeloven, hvoraf de fleste tjener til beskyttelse af lejeren. Vigtigst er, at udlejeren kun har meget få muligheder for at opsige en lejer.
Hvis man indgår en lejeaftale på en blanket, skal afvigelser fra lejeloven til ugunst for lejeren fremhæves for at være gyldige. Endvidere skal blanketten være autoriseret af grundejer- og lejerforeninger eller af by- og boligministeren. Ellers gælder eventuelle afvigelser fra lejeloven ikke.
Her er et kort resume af de vigtigste regler ved ind- og udflytning:
- Ved indflytning er det vigtigt, at du gør indsigelse overfor eventuelle mangler ved lejemålet. Det skal ske skriftligt og inden 14 dage efter at du fik nøglerne udleveret, og husk at gemme en kopi af mangellisten selv.
- Ved udflytning har du 3 måneders opsigelse til den første i en måned, og opsigelsen skal også ske skriftligt. Du bør sende opsigelsen anbefalet til ejeren eller på anden måde få en kvittering for at den er modtaget rettidigt. Senest 8 dage før din fraflytning, skal du oplyse udlejeren om din nye adresse.
- Du har ansvaret for at lejligheden ikke er misligholdt ved fraflytning, men du kan ikke blive pålagt at sætte lejemålet i bedre stand end det var ved indflytningen. Ligeledes kan udlejer ikke kræve, at det skal være hans håndværkere e.l., som ordner en evt. istandsættelse. Det kan være godt med fotografier af lejligheden fra såvel indflytning som udflytning for at have dokumentation ved eventuelle tvister. Hvis der er beboerrepræsentanter i ejendommen, kan du bede om at de deltager ved et eventuelt fraflytningssyn.
Du kan læse meget mere om regler og rettigheder som lejer hos Lejernes Landsorganisation (LLO).
Bliv medlem
Indkøbskurv
Log på tænk.dk
Nyhedsbrev
Modtag test, nyheder og gode råd - 2 gange om ugen.
Husk: Er du medlem? Log på tænk.dk før du tilmelder dig.
Mest populære test
Brug for mere hjælp?
Ring til vores rådgivning
Mandag til fredag kl. 9-15
på telefon 77 41 77 41.













